AF Klaus Hansen
I den seneste tid har håndværkere over hele landet konkurreret om at blive den bedst anbefalede i deres region. Brugerne på Håndværker.dk har nu afgjort, hvem de synes er den bedste tagdækker, og valget er faldet på Karmdal Tagdækning Aps i Region Nordjylland.
Fra den 19. august til den 29. september har brugerne på Håndværker.dk vurderet og anbefalet deres lokale håndværkere. Det har dannet grundlag for uddelingen af Håndværker.dk Prisen 2019.
Resultatet er blevet 73 vindere fordelt på 6 regioner i udvalgte brancher. Blandt vinderne er Karmdal Tagdækning Aps fra Hadsund, som har vundet i et tæt opløb og dermed blevet valgt af brugerne som Region Nordjyllands bedst anbefalede tagdækker.
Bo Schougaard fra Karmdal Tagdækning Aps er naturligvis glad for prisen og udtaler med stor stolthed ved at have vundet:
Det betyder anderkendelse fra vores kunder, og at de er tilfredse med det arbejde, jeg leverer. Jeg er glad for, at kunderne sætter pris på de løsninger og den kvalitet, jeg brænder for at udføre, hvor jeg vægter materialer og integritet højt, f.eks. er mit tagpap altid danskproduceret med 15 års garanti
Boligejerundersøgelsen fra 2018, hvor op til 40% af de adspurgte svarer, at det er vigtigt for dem, at de har fået håndværkeren anbefalet, eller at de har kendskab til virksomheden i forvejen, når de vælger en håndværker. Det er noget, Karmdal Tagdækning Aps også kan nikke genkendende til:
Anbefalinger kommer forhåbentlig til at give os endnu flere opgaver i fremtiden. At kunderne frivilligt har været inde og anbefale, er en af de bedste måder at få positiv omtale på. At de sætter ens kvalitet, sikkerhed og arbejde i højsædet, og gerne giver det videre, er jeg meget glad for.
På landsplan er der blevet givet over 3000 anbefalinger fra brugerne på Håndværker.dk, og det har været med til at danne en ramme om kåringen. Det har været en hård konkurrence, med mange om buddet som den bedste tagdækker, men kun den med flest anbefalinger til størst værdi kan tage 1. pladsen; Også noget Karmdal Tagdækning har bidt mærke i:
De store aktører har en klar fordel, men så bliver jeg endnu mere stolt. Jeg er kun mig, og tilbyder kun tagpap, andre tilbyder alle typer af tage. Så selvom man ikke er 10 mand, er det fedt at se at de små også kan være med, slutter Bo Schougaard.