Navne

Lokal prisvindende forfatter indgår forlagsaftale med Forlaget Falco ApS

Falco har netop indgået en forlagsaftale med den lokale prisvindende børnebogsforfatter Charlotte Berwald, der som én af få forfattere har vundet Orla-prisen to år i træk for sine bøger Min kat er seriemorder (vinder i 2022) og Min kat er gangster (2023). Forfatteren har sidenhen udgivet populære hestebøger i serierne Ponyakademiet og H for Hest, og vil på Falco udgive første bind i den nye P for Pony-serie, Projekt Pony, i efteråret.

Lokal prisvindende forfatter indgår forlagsaftale med Forlaget Falco ApS
Foto: Charlotte Berwald - forfatter
Af Benedikte Jensen 10. januar 2025

Charlotte Berwald fik sin litterære debut med de humoristiske bøger “Min kat er seriemorder” og “Min kat er gangster”, som begge sikrede hende Orla-prisen to år i træk. De seneste år har hun dog rettet pennen mod hesteverdenen med serier som Ponyakademiet og H for Hest, der allerede har gjort hende til en favorit blandt hesteglade børn og unge i hele landet.

Forfatteren Charlotte Berwald siger om den nye aftale:

”Det gør mig så glad, at mine hestebøger er kommet sikkert i stald hos Falco, hvor der vil blive sørget godt for dem. Jeg glæder mig desuden til, at trofaste og nye læsere skal introduceres til min nye P for Pony-serie.”

Den første bog i serien, Projekt Pony, udkommer i efteråret og følges op med en fortsættelse i foråret 2026.

En rigere læseoplevelse for børn

Falco er kendt for at udgive bøger, der tør udfordre status quo og inspirere læserne. Med den nye serie håber både Berwald og forlaget at fortsætte med at engagere børn og unge i den litterære kultur og dermed styrke læselysten blandt dem. Serien lover at tilføre noget nyt til bibliotekernes samling, både lokalt og på landsplan.

En livslang kærlighed til træ: Bjarne Pedersen fejrer 40 års jubilæum i Timberman som en af Danmarks førende gulveksperter

Læs også: En livslang kærlighed til træ: Bjarne Pedersen fejrer 40 års jubilæum i Timberman som en af Danmarks førende gulveksperter

Philip Crozier åbner sommeren i Mariager kirke – med et orgelbrag af en koncert

Læs også: Philip Crozier åbner sommeren i Mariager kirke – med et orgelbrag af en koncert

Tilmeld dig vores nyhedsbrev