Hadsund og omegn

Lokale forpagtere tredobler donationen til Knæk Cancer

Redaktion
Af Redaktion 26. oktober 2023

Forpagterne bag Hadsund Put & Take, Revsbæk Put & Take, Gunderup Put & Take og Hvalpsund Put & Take har igen i år gjort en ekstra indsats i kampen mod kræft. Virksomhedens F*CK CANCER indsamling har indbragt hele 30.362 DKK, som doneres ubeskåret til årets Knæk Cancer indsamlingsshow.

I år har vi næsten tredoblet donationen til Knæk Cancer og det håber vi selvfølgelig fortsætter de kommende år. Donationen stammer primært fra vores special designet og limited F*CK CANCER fidus, som faktisk er blevet et samlerobjekt blandt mange lystfiskere. Årets udgave har fået en designmæssig opgradering, hvilket har styrket salget markant.

Det er fantastisk at se, hvordan vi danskere altid formår at samle os i svære situationer og det gør sig især gældende blandt lystfiskere. Hver en krone gør en forskel i kampen mod kræft og det er noget de fleste har haft tæt på livet, så hvis vores indsamling kan gøre en lille forskel, så er det hele arbejdet værd. udtaler Emil Kristensen.

Alle donationer videregives ubeskåret til årets Knæk Cancer indsamlingsshow. Udgifter til design, produktion og administration betales af forpagterne selv.

Vi har modtaget mange hjerteskærende historier om kræftens mange påvirkninger, hvilket har gjort et stort indtryk på os. Vi sender de kærligste tanker til de mange ramte og deres nærmeste. Fortæller Emil Kristensen.

Hadsund og omegn

Se flere artikler