Nyheder
Lokale støtter Sofie
.Af Helle Schiønning Hobro skiklub har et skitalent nemlig Sofie Rod fra Hobro, der i sin jagt på at blive Danmarks bedste, nu har fået støtte fra lokale virksomheder. Støtte fra lokale sponsorer. I jagten på at komme i toppen af dansk alpin skisport, har Sofie Rod søgt og fået støtte hos 6 lokale firmaer. […]
.
Af Helle Schiønning
Hobro skiklub har et skitalent nemlig Sofie Rod fra Hobro, der i sin jagt på at blive Danmarks bedste, nu har fået støtte fra lokale virksomheder.
Støtte fra lokale sponsorer.
I jagten på at komme i toppen af dansk alpin skisport, har Sofie Rod søgt og fået støtte hos 6 lokale firmaer. Det er firmaerne; Dansk stålprofil, 4Labels a/s, BM Byggeindustri, Lillegården a/s, VillumSign og LydLab. Villumsign har i denne forbindelse designet en flot sponsorbil, hvor firmaernes logoer på bedste vis bliver fremhævet.
Sofie har i de sidste 3 år kørt og trænet med det danske U16 talenthold. Et hold bestående af 15 løbere fra hele Danmark i alderen 12 16 år. Og det med flotte resultater til følge.
Sofies far, Lars Munkholt Sørensen udtaler: Det har været en lang sej kamp for at finde firmaer, der vil gå ind i dette projekt. Det er så også endnu mere fantastisk, når det lykkes.
Støtten fra erhvervslivet, gør det nu muligt for Sofie, at få den bedste træning, det bedste udstyr og kunne deltage i internationale løb i Europa. Udover de traditionelle løb i Norge, er Sofie af Danmarks skiforbund udtaget til at deltage i konkurrencer i Andorra, Kroatien, Slovenien og Italien.
Som man kan se bliver det en travl sæson for den 15 årige skiløber, der går i 9. klasse på Rosendalskolen i Hobro.
Næste år skoleår byder på 1. g på gymnasiet. Hvilket gymnasium det bliver på, bliver spændende at se. Sofies store drøm, er at komme ind på NTG i Lillehammer, Norge. Gymnasiet er et gymnasium for eliteudøvere i hovedsagligt alpint skiløb og langrend. En stor del af Norges senere medaljevindere ved store mesterskaber har gået her. En ting er gerne og vil ind på dette gymnasium et andet er også at komme det. Dels skal man have talentet og viljen og dels skal man have økonomien i orden, da det er meget omkostningsfuldt. Det er kun få danskere, der har formået at komme ind. Her i blandt kan nævnes Sofie Fjellvang-Sølling OL deltager i skierX og den kommende OL deltager Christoffer Faarup. Sofie håber derfor, at det også til næste sæson vil lykkedes at op nå støtte fra det lokale erhvervsliv til dette projekt.
Skiløbet ligger Sofie under ingen omstændigheder på hylden.