Af Klaus Hansen
Solenergi Danmark gør hermed indsigelse imod at energistyrelsen og klima og energiministeriet vil ændre lov 744 af 1/6-2015 med tilbagevirkende kraft, for at bremse igangsatte solcelleprojekter og husstandsmøller fra før 1/7-2015.
Nedenstående del i lovforslaget skal helt fjernes fra lovforslag af 20/6-2016. Det er en lovændring med tilbagevirkende kraft, som har til hensigt at ramme solcelleprojekter startet inden 1/7-2015 under nuværende gældende lovgivning:
Solenergi Danmark har de sidste 4,5 år arbejdet med disse projekter og brugt adskillige millioner på dette, og vedtages denne lov vil det forhindre vore projekter. Som energistyrelsen er bekendt med tager lokalplanproces 12-36 måneder og nettilslutning tager herudover 12-48 måneder dvs. i alt mellem 24-84 måneder, dette er samme tid som det tager at tilslutte landvindmøller.
Med nuværende lovforslag har vi en deadline godt 10 mdr. fra nu hvilket er en urealistisk deadline når vi ved at nettilslutningen vil tage mellem 12 og 48 måneder for projekter som vi allerede har lokalplan på og yderlige 12-36 måneder for projekter som er i proces ved kommunerne. Energinet har tilmed uretmæssig tvunget vore projekter over i Energiklagenævnet som yderlig forsinker processen med minimum 5 måneder.
Det er diskriminerede lovgivning på samme måde som hasteloven d. 3. maj 2016 hvor I lukkede for projekter startet efter 1/7-2016 med tilbagevirkende kraft. Denne gang vil i ramme samtlige projekter Solenergi Danmark har startet mellem 20. nov. 2012 og frem til 3. maj 2016 hvilket er 4,5 års arbejde for vores vedkommende, det er en skandale helt uden proportioner. Jeg har hele tiden kørt med åbne kort overfor energinet og energistyrelsen og det er forrykt at i tilpasser lovgivningen for at lukke vore projekter bare fordi de er billigere for samfundet end det Dansk Energis medlemmer kan levere havvind og fossilenergi til.
De fleste ved at tilslutning af solcelleparker koster ca. en tiendedel af havvind, nettab for havvind er ydermere ca. tre til fem gange højere end solcelleparker og så har Lars Lilleholt redegjort for at solceller på 60/40 ordningen er den billigste samfundsøkonomiske grønne investering og at 60/40 ordningen kun koster under en fjerdedel af hvad havvind koster. Lilleholts beregninger er endog pessimistiske, virkeligheden er at solcelleanlæg vil holde 2-4 gange længere end havvind og at solceller dermed vil være 2-4 gange billigere for samfundet end ministerens beregninger viser.
Hvis man opsætter 3.600 MW solceller fremfor 400 MW ved Horns Rev 3, vil man om året med 3.600 MW solceller producere over dobbelt så mange kilowatt timer for 8% mindre end det koster for Horns Rev 3. Dvs. disse kilowatt timer vil vel og mærket koste under det halve af hvad man betaler for havvind fra Hors Rev 3. Sammenligner men med Anholt havvindmølle park vil prisen for solcellestrømmen kun koste ca. en tredjedel pr. kWh. Havvindmøller støttes tilmed i 50.000 kWh pr. installeret kW, hvor Solceller i støtteperioden kun støttes i 17.000 kWh pr. installeret kW.
Hvad kan Solenergi Danmark gøre? Klima og energiministeriet og Energistyrelsen har sørget for at det praktisk talt bliver umuligt for os at gøre noget, magteliten i Danmark sammen med Dansk Energi og embedsmændene har politikerne i de store gamle partier i deres hule hånd. Vi er underdog i dette spil, en helt urimelig kamp, en david imod goliat kamp, som nok vil kræve et mirakel og hjælp fra medierne for at retfærdigheden vil ske fyldest.
Bare fordi vi ønsker at omstille Danmark på den billigste måde til stabil og langtidsholdbar vedvarende energi. Grunden til at Dansk Energi er imod er at deres medlemmers monopol vil blive brudt og de risikerer at miste op mod 15% af deres markedsandele til danske borgere og pensionskasser med projekter etableret af små og mellemstore virksomheder som Solenergi Danmark, fremfor projekter fra de store virksomheder som sidder på monopolet pt.
Bliver dette vedtaget har den rige magtelite i Danmark endnu engang på få måneder have misbrugt deres indflydelse, til at ændre loven imod alt rationel og samfundsøkonomisk logik. Det er idioti at værste grad, og dette magtmisbrug burde ikke kunne finde sted i et land som Danmark. Der findes åbenbart ingen hæderlige mennesker i energistyrelsen og klima og energiministeriet længere, det er virkelig grotesk at det udelukkende er embedsmænd med skjulte agendaer. Energiordførerne på Christiansborg er ligeledes rundforvirrede, da Lilleholt og co. ikke har informeret om hvad der i virkeligheden foregår bag tæppet og det er jo langt fra demokratisk at Dansk Energi og magteliten styrer loven ift. deres forgodtbefindende.
Deadlinen energistyrelsen fremsætter er unødvendig (der er ikke fremsat deadlines for hvor lang tid etablering af landvindmøller og havvind må tage) og den er så stram at klima og energistyrelsen godt ved at den vil berøre alle vore projekter. Dette er en forsætlig handling til skade for solcelleprojekter som er i proces under nuværende lovgivning. At indsætte en ny deadline, er en skærpende handling. Det er tilmed en latterliggørelse af befolkningen og os, som ønsker den billigste grønne omstilling, det er idioti at samfundet skal tvinges til at betale for dyr havvind og beskidt fossil energi når der findes bedre og langt billigere alternativer, men dette tilgodeser selvfølgelig ikke magteliten. Og hvis ministeren og energistyrelsen spiller dumme og siger vi vidste ikke loven ville være tilbagevirkende og ødelæggende for jeres projekter i er nu bekendt med det og gennemføres lovændringen vil det som sagt have store økonomiske konsekvenser for os som energistyrelsen og folketinget iht. gældende lovgivning er nødt til at kompensere for.
Som med vindmøller, vil det også for solceller tage 2-8 år inden solcelleprojekter etableres, på baggrund af byggetilladelser og nettilslutning. Lilleholt og kompagni syntes selvfølgelig det er smart at snige denne lovændring ind, da Dansk Energis kartel og monopol så forbliver intakt, men det er umoralsk og imod al etik at skræddersy lovgivningen bare for at ramme en virksomhed som har fulgt loven og som har fået verificeret af energistyrelsen at det er helt i orden af sammensætte større anlæg på 60/40 øre loven.
ompetente medlemmer af folketinget burde gribe ind overfor denne umoralske og skruppelløse ageren og ligeledes helt fjerne Dansk Energis indflydelse i dansk politik. Dansk Energi og energistyrelsen har ligeledes fremsat bekendtgørelse 999 som ligeledes sætter en deadline ift. husstandsmøller og loven er lidt kryptisk formuleret og med paragraf 23 prøver de måske også at bremse solcelleprojekter.
Det er retspraksis at man ikke går ind og lovgiver for at skade enkelte individer og virksomheder der har fulgt loven. Dette har klima og energiministeriet og energistyrelsen nu af flere omgange gjort de sidste måneder og det hører ingen steder hjemme. Ministerens fremlægning i pressen var ligeledes fabrikeret og falsk for at ramme os og andre virksomheder som udelukkende har fulgt loven.
Et justitsmord er når nogen straffes uretmæssig for en forbrydelse de ikke har gjort, og dette er anden gang indenfor få måneder Lilleholt og klima og energiministeriet straffer Solenergi Danmark for at følge loven. Lilleholt har kendt til vore projekter gennem flere år. At Lars Lilleholt og kompagni nu gentagene gange ændrer lovene med tilbagevirkende kraft er en forsætlig handling, udelukkende for at skade os og til gavn for hans venner i Dansk Energi og sin tidligere arbejdsplads, ministeren er direkte inhabil til at sidde på posten som klima minister grundet hans fortid i fossilbranchen.
Solcelleparker på 60/40 er langt billige og mere langtidsholdbare end vindmøller og det tjener selvfølgelig ikke Dansk Energis medlemmer, da de vil miste markedsandele til decentral energi. Deres ageren om udelukkende centralt styret energi, har nu sat konkurrenceevnen helt ud af spil, Dansk Energis medlemmer har et monopol hvor ingen andre kan byde ind til den grønne omstilling.
Der er intet sagligt eller samfundsøkonomisk argument for at solcellelovgivningen skal ændres og slet ikke med tilbagevirkende kraft, solceller er billigere, holder meget længere end vindmøller, hvad er det dårlige? Vi kan ikke stole på dansk lovgivning og jeg risikerer nu hus og hjem for at have fulgt loven, det er helt skørt. De virkelig skurke i dette slipper, de har misbrugt deres indflydelse og kanalisere penge over til dyr havvind og fossilenergi på bekostning af danske skatteborgere.
Lilleholt, klimaministeriet, energistyrelsen og Dansk Energi har arbejdet sammen for at forvride billedet for Danskerne, Lilleholt og Dansk Energi har ligeledes prøvet at gøre mig til skurk i dette selvom det er Dansk Energi der er skurken. Jeg og Solenergi Danmark har hele tiden gjort det samfundsøkonomiske mest rentable for befolkningen.
Solenergi Danmark har fra start planlagt at danskerne og danske pensionsselskaber skulle eje solcelleparkerne, trods et mindre afkast end havvind, fossilenergi, våben, osv., ville afkastet for pensionsselskaberne trods alt være acceptabelt, men vigtigst af alt vil det være vore børn og børnebørns renere fremtid vi investerer i, vi har allerede rigeligt vindenergi med en overkapacitet/overløb på 30%, hvor solceller uden problemer kunne øges til 10 gange højere end det nuværende niveau da det er når vindmøllerne står stille vi har brug for energi og ikke når vindmøllerne producerer.
Budgettet er utrolig stramt på 60/40 projekter, hvilket også er grunden til at de store energiselskaber, under Dansk Energi, ikke har projekter. Ministeren ved ligeledes godt at andre kolleger i branchen tilsluttede flere store 60/40 anlæg i 2015, så Energinet og klima og energiministeriet var allerede fuldt bekendt med lovens mulighed. Energinet og energistyrelsen har ligeledes været med på råd de sidste 4,5 år ift. vore projekter.
.