Af Carina Kondrup
Nordjyllands Politi afholdt i går d. 2. juni en målrettet indsats på motorvej E45 ved Støvring.
En 24-årig mand blev sigtet og anholdt for spirituskørsel tirsdag den 2. juni om aftenen. Manden blev standset af politiet, da han førte personbil ad E45 i nærheden af Støvring. Politiet instruerede ham i at deltage i en alkometertest grundet mistanke om påvirket kørsel.
Det viste sig, at manden var påvirket af spiritus i sådan en grad, at hans promille var over de tilladte 0,5.
Senere tirsdag den 2. juni kl. 21:17 blev en 27-årig bilist standset af politiet på E45 i nærheden af Støvring af rutinemæssige årsager. Grundet mistanke om spirituskørsel blev manden instrueret i at deltage i en alkometertest.
Testen gav udslag for, at mandens promille var over de tilladte 0,5. Derfor blev han sigtet og anholdt for spirituskørsel.
Nordjyllands Politi fik ved den målrettede indsats målt 10 bilister, som kørte over det tilladte. Højeste målte hastighed var 169 km/t.
Den høje måling blev lavet på en bil ført af en polsk mand, som nu kan se frem til et større bødeforlæg, samt en betinget frakendelse af kørekortet.
Læs også: