Måske er Seniorhøjskole Mariagerfjord noget for dig

31. august 2019

www.fcmf.dk/seniorhojskole

.
AF Klaus Hansen

Igen i år lægges der op til afvikling i de fire hovedbyer Arden, Hadsund, Hobro & Mariager, og datomæssigt er det placeret sidst i september til medio oktober med to sammenhængende dag hvert sted.

Programmet strækker sig over to dage hvor førstedag byder på et varmt humoristisk indlæg af trobadouren Erik Larsen, der byder på små anekdoter og sang i stil med Niels Hausgaard.

– Vi er sikker på at Erik nok skal lægge grunden til nogle hyggelige timer i fællesskab med andre, siger Tommy Sørensen, leder af Frivillig‐center Mariagerfjord.

Der ud over bydes der på indlæg fra det lokale foreningsliv og selvfølgelig bydes der også på frokost begge dage, hvor der dag 2 afsluttes med socialt fællesskab og en sving‐om.

Indholdet er naturligvis forskellig fra by til by, da det hviler på de lokale frivillige fællesskaber.

Det koster kr. 100,‐ at deltage og det kræver en tilmelding som kan ske enten via hjemmeside, eller ved at ringe til Frivilligcenteret.

Betaling via hjemmesiden kan der vælges betaling sammen med tilmelding.

Arrangementet er lavet på vegne af Mariagerfjord Kommune af Frivilligcenter Mariagerfjord, og der er en frivillig der er vært hver sted, som sørger for at tingene flasker sig. Det er også frivillige der giver indlæg, lige på nær af Erik Larsen.

Vil du vide mere, så se via linket her
Eller ring til Jeanett mandag‐onsdag‐fredag mellem 9‐12 på 61 51 38 68

Hadsund og omegn

Se flere artikler