.
Pressemeddelelse:
For femte år i træk åbner Mariager Saltcenter dørene op for det spændende madarrangement Mad for Alle, hvor man kan komme og smage, blive inspireret og gøre en god handel.
“De sidste 4 år har Mad for Alle været en stor succes. Hvert år har der været stigning i både udstillere og gæstebesøg”, udtaler Henrik K. Hansen, adm. direktør for Mariager Saltcenter”. De første 3 år blev arrangementet afholdt inde i Mariager Saltcenter, men sidste år valgte vi at lave et rigtig hyggeligt havnemiljø med alle udstillerne foran Saltcenteret.
Det gav et besøg på knap 2400 gæster, hvilket var en stigning på 1000 gæster fra året før, og vi havde en fantastisk dag”, fortsætter Henrik K. Hansen, “mange af gæsterne havde kørt lang vej for de synes både det er et spændende arrangement, men flere har også efterhånden gjort det til en tradition at tage til Mad for Alle. Ikke nok med at der er en masse spændende boder, så kan man også denne dag se resten af Mariager Saltcenter, som til dagligt er en saltattraktion med mange forskellige aktiviteter”
“Så nu er vi klar til at gentage succesen. Mad for Alle bliver igen i år afholdt på havneområdet foran Mariager Saltcenter. Området vil blive fyldt med salgsvogne, store og små telte “fortæller Henrik K. Hansen. ” Der bliver en fantastisk stemning med Jazz musik spillet af det unge band Replay Quartet. Café Saltbøssen står klar til at byde gæsterne velkommen i caféen. Ellen Jensen fra Jensen Madblog kommer og kokkerer med Saltcenterets mange spændende kryddersalte, og så har vi rigtig mange nye udstillere med i år”, tilføjer Rikke Ladefoged, projekt koordinator for Mariager Saltcenter. ” Vi er stolte over at kunne præsentere en så bred vifte af forskellige udstillere med masser af fristelser i form af chokolade, honning, italiensk kaffe, franske delikatesser, oste, brændevin, whisky, mjød, produkter af vildt, øko is, nybagt brød, kagedekoration, røgvarer, orientalske produkter, spiselige planter og mange andre lækre delikatesser, “afslutter Henrik K. Hansen og Rikke Ladefoged”. Så gør jer klar til at komme og smage, bliv inspireret og gør en god handel og få en dejlig dag i Mariager Saltcenter.