Af Klaus Hansen
Lørdag aften var der mødt 66 mennesker op til spisning og foredrag i Kulturhuset Veddum Sal. Inden foredraget startede, var der flæskesteg med det hele fra Restaurant Vildmose på menuen.
Mads startede foredraget op med, at sige at man altid følte sig hjemme i hyggelige forsamlingshuse, hvor opbakningen fra lokalsamfundet er i top.
Under foredraget kom Mads vidt omkring livet som underviser og livet på gården som er et familieforetagende. Dog fyldte eventyret med Hobro IK naturligvis en stor del af foredraget. Den konstante kamp om at modbevise kritikere og medier, som gang på gang dømte holdet ude.
I pausen var der lotteri med mange flotte gaver sponsoreret af det lokale erhvervsliv, samt kaffe og kage fra Højs Bageri.
Anden del af foredraget gik på at fastholde viljen, motivationen og lysten til hele tiden at udvikle og forbedre sig. Afslutninsvis blev der tid til spørgsmål, hvor der blandt andet spurgt ind til hvad fremtiden bringer inden Mads efterfølgende tog sig god tid til at tage en stille snak med et par af gæsterne.