Af Klaus Hansen
Under vanding af nyplantede træer opdagede frivillige fra Hobro Golfklub en særlig blomst og fandt, med hjælp fra lokale Dansk Naturfrednings forenings folk ud af at det drejer sig om Maj-Gøgeurt. En sjælden plante som er totalfredet i Danmark.
Det er for alle ganske overraskende at finde den i roughen på golfbanen. Området var for 13 år siden slandbrugsarealer, men siden banens anlæggelse er hovedparten af arealerne u gødet og kun få gange er der slået græs i det område hvor planten nu er fundet.
Biolog Anders Horsten fra Mariagerfjord kommune er glad for fundet da det viser et Hobro Golfklubs tilgang til barnepleje går hånd i hånd med naturen i området.
MAJ-Gøgeurt er et resultat af den tilgang til naturpleje, som vi kan se ude på Hobro Golfklub. Hvis greenkeeper klippede roughen tæt, ville den sjældne plante helt sikkert ikke klare sig. Så dens placering på Hobro Golfbane er et direkte resultat af, at bane plejen er gået i en mere naturvenlig retning de senere år. Dét kan Hobro Golfklub godt være stolte af. udtaler Anders Horsten
Samarbejde giver mere vild natur på Hobro Golfbane
Gennem de senere år har Hobro Golfklub sammen med DN Mariagerfjord og Mariagerfjord kommunes naturafdeling udarbejdet ændrede planer for pasning af arealer uden for spilleområderne.
Om dette er årsagen til gøgeurt, findes på golfbanen vides ikke med sikkerhed, men det er et godt bud på hvorfor den sjældne plante nu er at finde på banen. Hele området har i dag masser af fugle, padder og insekter i søerne og en unik golfvandresti, som løber i området hvor golfbanen ligger. Den vilde natur er tilbage via det tætte samarbejde mellem parterne. Til glæde for alle der elsker den vilde Danske natur.
Kendetegn
I reglen en stor, kraftig gøgeurt. Stænglen er hul, bladene er tilspidset ægformede, bredest på midten, med stængelomfattende basis og store mørke pletter på oversiden, på undersiden grønne.
Blomsterakset er cylindrisk og tætblomstret, med purpurrøde (sjældent hvidlige) blomster.
Støttebladene i blomsterstanden er grønne, længere end frugtknuden og med savtakket rand (kan ses i en mindst 10 x lup). I blomsten er læben ret svagt 3-fliget, 10-14 mm bred, og bredere end lang med ret groft mønster og svagt tilbagebøjede sideflige.
Blomstens underlæbe er bredere end lang og har tendens til at være trefliget, men med stor variation.
Udbredelse
Den optræder hist og her på egnede lokaliteter landet over. På typiske lokaliteter: græssede, vældpåvirkede og ugødskede, kalkholdige enge – der mangler den sjældent.
Levested
Fugtig, kalkholdig bund, især græssede enge med varierende vældpåvirkning. Men den kan også optræde som pionerplante i f.eks. gamle grusgrave med kalkholdigt grus el.l., når successionen har nået et stade, der giver den gode betingelser. Den kan ofte findes i strandenge, også hvor der er lidt saltpåvirkning.