Af Carina Kondrup
Pinselørdag er normalt en dag hvor hele Astrup by samles ved Rottehullet og kører i fælles flok ud efter grene til den famøse Majbøg. I år satte coronaen, ligesom med det meste andet, en stopper for denne tradition.
Det afholdt dog ikke Astrup by fra at holde Majbøg hver for sig. I byens facebookgruppe havde man opfordret til, at man skulle lave en masse Majbøge i små grupper rundt omkring, for at opretholde traditionen og forsamlingsforbuddet.
Den opfordring støttede rigtig mange op om og der er blevet lagt intet mindre end 15 billeder op af flotte Majbøge fra både børn, unge og ældre.
##48425##
-Vores skønne lille by stod som altid sammen, men denne gang hver for sig! Om aftenen blev der holdt grillaftener og Majbøgsfester rundt omkring og ligesom traditionen siger, var flere på lur rundt omkring for at stjæle hinandens Majbøge, fortæller Michelle Nedergaard Pedersen.
Alt i alt var det en utrolig vellykket og god dag rundt omkring i Astrup
Læs også: