Nyheder

Maleworkshop for børn i Øster Hurup i dag


Maleworkshop for børn i Øster Hurup i dag

Redaktion
Af Redaktion 14. februar 2022

Af Lone K. Hansen

I dag mandag den 14. februar 2022 inviterer Øster Hurups lokale kunstmalerforening Malerklatten til maleworkshop for børn, hvor der vil være rig mulighed for at udfolde sine kreative talenter.

Arrangementet finder sted i tidsrummet kl. 13-15. Det er et drop in arrangement hvilket betyder, at man kan komme og gå som man ønsker og der kræves ingen tilmelding.

Der skal dog lyde en anbefaling til, at man bruger mindst en time på sit kunstværk.

Arrangementet plejer at sprede glæde blandt store og små, så hvis forældre/bedsteforældre har tid appelleres der til, at de bliver og nyder samværet om maleriet.

Deltagelsen koster 25 kr. For prisen får børnene udleveret et lille lærred og maling samt adgang til pensler.

Betalingen skal foregå kontant, da Malerklatten ikke har Mobilepay eller kort.

Der er ingen krav til kunstneriske evner. Børnene skal blot medbringe deres egen fantasi og gerne have tøj på der kan tåle lidt malerklatter.

Der er ikke tale om undervisning, men Malerklatten har tegninger liggende, hvis man ikke ved, hvad man vil male.

Malerklatten vil være til stede med 2 personer som gerne hjælper børnene og giver ideer til et fint maleri.

I finder Malerklatten på Turistbureauet, Havnen 2, Øster Hurup.