Mandeaften i Als Hallen!

23. november 2019

Af Klaus Hansen Til en rigtig Mandeaften er der flere ingredienser der skal være tilsat, b.la. Godt ØL, Klassisk mad, Kvindelig servering, gode historier og en fodboldkamp. Disse ingredienser var hvad Als Sport & Event havde sørget for fredag aften og 60 mænd havde valgt Vild med dans fra og hyggede sig i Als Hallens…

Af Klaus Hansen

Til en rigtig Mandeaften er der flere ingredienser der skal være tilsat, b.la. Godt ØL, Klassisk mad, Kvindelig servering, gode historier og en fodboldkamp.

Disse ingredienser var hvad Als Sport & Event havde sørget for fredag aften og 60 mænd havde valgt Vild med dans fra og hyggede sig i Als Hallens Cafeteria.

Hadsund Bryghus havde leveret velkomstøllet, som var Als og Helberskov øl.

Maden var klassisk Bøfsandwich, som Tove Busk lavede den på Als Cafeteria i 80`erne og Tove havde i dagens anledning lavet sovsen og hun øste den selv op, bøfferne var fra Als Slagteren.

Hanne og Kamilla fra Als Sport & Event, stod for servering og Bar, der var nok at se til.

De gode historier kom i første omgang fra Tidligere Als dreng Bent Stougaard og Johnny Wulff, som begge dyrker ekstrem løb og de fortalte begge med stor entusiasme om deres løbeture rundt om på kloden, hvor Bent fortalte om lange løbeture i 40 graders varme, med oppakning og Johnny berettede om hans sejr i Yukon Arctic, et over 500 km. Langt løb i Canada i 40 graders kulde med en slæde bagefter til oppakning. To fortællinger der skabte respekt blandt tilhørerne i salen og efterfølgende gav anledning til en god snak.

Fodboldkampen leverede Danmark og Gibraltar, en kamp med 6 mål, så Nationalfølelsen blev også luftet.

En fantastisk aften i godt selskab det kan I godt gentage, var en af de mange kommentarer arrangørerne fik efterfølgende, så det vil de da bestræbe os på.

Hadsund og omegn

Se flere artikler