Mandefald i gedefolden

1. september 2019

.Af Helle Schiønning De 4 geder i gedefolden i Hadsund Dyrehave fik i foråret 6 små gedekid, så der har igennem foråret og sommeren været liv og glade dage i gedefolden til stor fornøjelse for såvel store som små besøgende i Dyrehaven. Af de små kid er der kun 1 hun, men 5 hanner. Indenfor…

.
Af Helle Schiønning

De 4 geder i gedefolden i Hadsund Dyrehave fik i foråret 6 små gedekid, så der har igennem foråret og sommeren været liv og glade dage i gedefolden til stor fornøjelse for såvel store som små besøgende i Dyrehaven.

Af de små kid er der kun 1 hun, men 5 hanner. Indenfor gedeverdenen er man “voksen” allerede efter 3 måneder,
og så har hannerne lært om blomster og bier og begynder også at praktisere det.

Da nye små gedekid ikke kan overleve vinteren i vor gedefold, har vi nu fundet nyt hjem til de 4 hankid.
Derfor er der pludselig blevet lidt tomt i gedefolden, men der er stadig de 4 gamle og hunkiddet tilbage.

Med tyveriet af gedekidene for 3 år siden i mente har vi haft flere henvendelser fra besøgende om, at gedekidene nu er væk igen, men rolig: De har det alle godt i deres nye hjem, beroliger Poul Dausel.

Hadsund og omegn

Se flere artikler