Nyheder

Manden bag kanonen

.Af Helle Schiønning Fredag den 6. marts startede Mariagerfjord Kommune forsøg med at bekæmpe den store rågekoloni midt i Hadsund by. Det blev som forsøg gjort med en trykkanon, der via trykbølger skulle stresse rågerne, så de ikke gik i gang med æglægningen. Derfor måtte indbyggerne lægge øre til nogle gevaldige brag fra bøgebevoksningen omkring […]

Manden bag kanonen
23. marts 2015
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Fredag den 6. marts startede Mariagerfjord Kommune forsøg med at bekæmpe den store rågekoloni midt i Hadsund by.
Det blev som forsøg gjort med en trykkanon, der via trykbølger skulle stresse rågerne, så de ikke gik i gang med æglægningen. Derfor måtte indbyggerne lægge øre til nogle gevaldige brag fra bøgebevoksningen omkring rådhuset.

Her efter forsøget med trykkanonen vil kommunen, i samarbejde med den lokale vildtkonsulent, vurdere, om det er modellen med trykkanonen, som de skal arbejde videre med.
Men hvor kom denne trykkanon fra?
Smed Jan Madsen (SmedeMadsen) fra Farsø er leverandør af kanonen, og han fortæller:

Idéen kommer egentligt fra min svigerfar fra Holland, hvor han brugte dem i bærplantager ganske vist kun i håndholdt størrelse.
Herhjemme læste vi så om de store problemer med fugle i aviser og fjernsynet, og så snakkede vi om at lave en stor en, som også kunne frembringe en trykbølge. Problemet med de håndholdte er nemlig, at de kun frembringer et brag og med tiden har fuglene ikke så stor respekt for dette.
Men en trykbølge tror vi ikke de kan vænne sig til.
Den virker som sagt ved at den sender både en trykbølge af sted mod fuglene og rederne og også et kæmpe brag. Dette gør fuglene utrygge, så vi på den måde prøver vi at stresse dem og jage dem ud af byen.
Erfaring har vi ikke så meget af endnu. Sidste år prøvede vi på måger med succes, og nu må vi se hvilke erfaringer vi høster i Hadsund.

Skulle man ha´ lyst til at diskutere projektet med Jan Madsen har han telefon 51241280, og E-mail: jan@smedemadsen.dk

Hjælp til julen: Røde Kors Hadsund åbner for ansøgninger om julehjælp

Læs også: Hjælp til julen: Røde Kors Hadsund åbner for ansøgninger om julehjælp