Nyheder
Mange prøvede kræfter i naturen
.Af Helle Schiønning Der var lagt op til en hel dags vilde udfordringer, da VisitMariagerfjord og tre af områdets outdoor-aktører Kr. Himmelfartsdag inviterede til årets første TRY OUT Lets try new things, fortæller Mikkel Skovsbo fra VisitMariagerfjord. Vejrudsigten for dagen tegnede ikke godt, men skyerne holdt tæt mens deltagerne indtog de tre hårde baner i […]
.
Af Helle Schiønning
Der var lagt op til en hel dags vilde udfordringer, da VisitMariagerfjord og tre af områdets outdoor-aktører Kr. Himmelfartsdag inviterede til årets første TRY OUT Lets try new things, fortæller Mikkel Skovsbo fra VisitMariagerfjord.
Vejrudsigten for dagen tegnede ikke godt, men skyerne holdt tæt mens deltagerne indtog de tre hårde baner i Onkel Toms Klatreskov i Hobro Østerskov.
Efter en lækker frokost gik turen videre til Mariagerfjord Kajak, hvor deltagerne skulle prøve kræfter med kajaksejlads på Mariager Fjord. I den nu silende regn kom alle nemt i kajakkerne og ud på fjorden, hvor de undervejs blev instrueret af erfarne instruktører. Dagen sluttede af i våddragter, da deltagerne skulle prøve at holde balancen på et Stand Up Paddle-board med kyndig instruktion fra en af Aalborg Outdoors instruktører.
Trods det våde vejr var dagen en stor succes og alle deltagere var i højt humør og meget begejstrede over dagens program og tog hjem – ikke én, men hele oplevelser rigere.
Outdoor TRY OUT er et samarbejde mellem Onkel Toms Klatreskov, Mariagerfjord Kajak, Aalborg Outdoor og VisitMariagerfjord, der her giver muligheden for at både borgere og turister meget billigt – kan prøve tre vidt forskellige aktiviteter i løbet af en enkelt dag. Deltagerne får to timers klatring, 2 timers kajaksejlads og 2 timer på et SUP-board samt forplejning. De næste to TRY OUTs finder sted 16. juni og 25. august.