I aftes blev en mand fra Arden standset på Storardenvej, men hvad der startede som en manglende sikkerhedssele blev til andet og mere. Det oplyser Anders Nielsen fra Efterforskningen i Hobro og uddyber:
– En færdselspatrulje fra Nordjyllands politi standsede i aftes kl. 20.16 en 55-årig mand fra Arden, da han kom kørende i østlig retning ad Storardenvej i Arden. Han blev standset, da patruljen observerede en manglende sikkerhedssele.
– Da manden blev stoppet, blev han dog som tillæg skønnet påvirket af spiritus. Han fik derfor foretaget en alkometertest, der viste en promille over det tilladte. Han blev derfor anholdt og taget med til Aalborg til en blodprøve.
Manden var anholdt fra kl. 20.20 til kl. 21.10 og afventer nu svaret af sin blodprøve.