Hobro og omegn
March mod ensomhed på mandag
March mod ensomhed – Hobro-Aars
March mod Ensomhed er en nonprofitorganisation, som har til formål at sætte fokus på ensomhed såvel som at samle ind til velgørenhed.
Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick Cakirli, March mod Ensomhed, hvor han vandrer 2.000 kilometer fra Nexø på Bornholm til Esbjerg i Jylland.
⠀
Konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed. Skal du være med til at sikre, at Patrick må gå videre, når han mandag den 18. september når til Hobro?
Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv hvor du vil gå fra, og hvor langt du vil gå med
For at starte dagen på bedste facon, bydes der på morgenkaffe kl. 7.30 ved rutens start ved Hobro Rådhus (Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro)
Der vil være pause ca. halvvejs på ruten, hvor I kan trække vejret og spise jeres medbragte mad
Turen er ca. 28 km. lang, med indlagte pauser
Tidsplan
17. september ca. kl. 15.00: Ankomst i Hobro
18. september kl. 7.30: Morgenkaffe ved Hobro Rådhus
18. september kl. 08:00: Afgang fra Hobro
18. september ca. kl. 15.00: Ankomst til Aars
Tilmelding er vigtigt af hensyn til planlægning og indkøb og sker online her hvor du også kan finde rute og flere informationer.
Læs også: