Hobro og omegn

March Mod Ensomhed runder Hobro på onsdag

Hobro danner igen i år ramme om en af de mange etaper i den landsdækkende March Mod Ensomhed, der afholdes onsdag den 18. september. Borgere i og omkring Hobro opfordres til at deltage i marchen og bakke op om en vigtig sag, hvor hver eneste skridt tæller. Deltagelse er gratis, og man vælger selv, hvor man vil gå fra og hvor langt, man vil gå med. Initiativet giver mulighed for at markere fællesskabets styrke og samtidig sætte ensomhed på dagsordenen som et væsentligt sundheds- og samfundsproblem.

March Mod Ensomhed runder Hobro på onsdag
March mod ensomhed, med Patrick Cakirli midt i billede med klapvogn
Af Benedikte Jensen 13. september 2024

March Mod Ensomhed er en nonprofitorganisation, der arbejder for at skabe større opmærksomhed omkring ensomhed og samtidig samle midler ind til velgørende formål. Fra uge 32 til uge 41 vandrer stifteren Patrick Cakirli 2.000 kilometer fra Nexø på Bornholm til Esbjerg i Jylland.

“Konceptet for marchen er stærkt og rørende: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab. Hvis han er alene, må han stå stille. På den måde bliver hans vandring et stærkt symbol på, hvor vigtigt fællesskab er i kampen mod ensomhed,” udtaler Lea W. Pedersen, projektkoordinator i Frivilligcenter Mariagerfjord, og ansvarlig for afviklingen

I år går de indsamlede midler til TUBA, en organisation, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, som er vokset op i hjem præget af alkohol- eller stofmisbrug.

Programmet for Hobro-delen af marchen

Arrangementet i Hobro starter allerede tirsdag den 17. september, hvor deltagere og støtter er velkomne til at samles til kaffe, te, vand og kage, mens de hepper de marcherende i mål. Deltagerne kommer fra Randers og forventes at ramme Hobro ved Borgmesterkontoret ved havnen ca. kl. 18.00-18.45

Onsdag den 18. september går turen videre mod Viborg, og alle udfordres til at gå med så langt, de har lyst, og dermed vise støtte til projektet.

Dagen begynder med morgenkaffe, rundstykker og fællessang før afgang, og deltagere og støtter mødes kl. 07.30, hvor der er morgenkaffe ved Borgmesterkontoret i Hobro. Ca. kl. 08.00 afgår vandrerne med Patrick i spidsen mod Viborg, med forventet ankomst kl. 18.00.

March mod ensomhed 2023
Deltagerne i 2023 ved Borgmesterkontoret i Hobro, inden afgang

Praktiske oplysninger

Tilmelding, meget gerne, så vi har sikkerhed for der er nogen der går med via www.fcmf.nemtilmeld.dk/260

Ruten kan ses her https://maps.app.goo.gl/qcsdjc1jPS6kDhG77. Ruten strækker sig over 35,9 km, men deltagere kan vælge at gå med i det omfang, de ønsker. Pauser er planlagt undervejs, og deltagere opfordres til selv at sørge for mad, drikke og transport hjem, uanset hvor på ruten man stopper.

Husk

At medbringe vand (der er mulighed for genopfyldning undervejs), madpakke og snacks til turen

“Vi håber, at mange vil deltage og støtte op om denne vigtige sag. Ensomhed er en udfordring, som kræver
fælles indsats og opmærksomhed,” slutter Lea af med

Internationalt anerkendt pianist gæster Hobro: Koncert med Maria Bundgård på Mariagerfjord Gymnasium

Læs også: Internationalt anerkendt pianist gæster Hobro: Koncert med Maria Bundgård på Mariagerfjord Gymnasium

Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Læs også: Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler