Nyheder

Mariagerfjord behandler afholdelse af grundlovsceremonier

.AF Klaus Hansen Økonomiudvalget behandler på møde den 19. juni et notat beskriver kort indholdet i kravene til ceremonien, som det fremgår af bekendtgørelsen, samt forslag til håndtering og afvikling ceremonien i Mariagerfjord Kommune. Du kan læse notatet herunder; Af lovteksten fremgår det, at man ved ceremonien skal udvise respekt for danske værdier og optræde […]

Mariagerfjord behandler afholdelse af grundlovsceremonier
14. juni 2019
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

Økonomiudvalget behandler på møde den 19. juni et notat beskriver kort indholdet i kravene til ceremonien, som det fremgår af bekendtgørelsen, samt forslag til håndtering og afvikling ceremonien i Mariagerfjord Kommune.

Du kan læse notatet herunder;

Af lovteksten fremgår det, at man ved ceremonien skal udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Man skal desuden skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov, samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincip-per, herunder det danske demokrati.

Lovgrundlag
Lov om dansk indfødsret (L1735), senest ændret 27. december 2018.
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier (BEK1767) af 27. december 2018. Begge træder i kraft 1. januar 2019.

Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1767

Før Grundlovsceremonien
Byrådet skal ved offentligt opslag (fx kommunens hjemmeside og/eller lokale medier) annoncere tid og sted for grundlovsceremonien. Der skal afholdes to ceremonier årligt i kommunen.

Tid og sted, samt at ansøgeren skal medbringe gyldig legitimation med foto og den erklæring, ansøgeren har modtaget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM), skal fremgå af annonceringen.

Annonceringen skal ske senest en måned før ceremonien afholdes, og det skal fremgå, hvor, hvordan og hvornår, der skal ske tilmelding til ceremonien. Tilmeldingsfristen skal ligge mindst to uger før ceremonien, da der skal fremsendes en liste til UIM over tilmeldte ansøgere.

UIM påser, at ansøgeren fortsat opfylder indfødsretslovens vandelskrav
(værdighedskrav). Kommunen får besked fra UIM, hvis ansøgeren ikke kan deltage i ceremonien.

Det foreslås, at den administrative del af ceremonien håndteres af Center for Byråd, Personale og Strategi.

Grundlovsceremonien
Byrådet skal afholde ceremonien under forhold, som sikrer en højtidelig ramme omkring ansøgerens tildeling af dansk indfødsret.

Der skal sikres ansøgere med funktionsnedsættelser eller særlige behov adgang til at deltage i ceremonien.

En repræsentant for Byrådet byder ansøgerne velkommen og redegør for ceremoniens forløb.
Repræsentanten skal oplyse, at formålet med ceremonien, er at højtideliggøre og markere ansøgerens erhvervelse af dansk
statsborgerskab, og at ansøgeren skal underskrive erklæringen om at opnå dansk indfødsret (se nederst i notatet) under overværelse af en
repræsentant fra Byrådet, og herefter give hånd til en eller flere repræsentanter fra Byrådet.

En repræsentant for Byrådet skal under ceremonien sikre sig ansøgerens identitet ved forevisning af gyldig legitimation med foto. Kan dette ikke forevises, kan ansøgeren ikke deltage i ceremonien.

Gyldig legitimation er:
1. opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark,
2. pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet UD-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller
3. pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

En ansøger, som ikke har én af ovenstående, skal ansøge ministeriet om tilladelse til at benytte anden form for legitimation. En sådan tilladelse skal medbringes ved ceremonien.

Det foreslås, at Center for Byråd, Personale og Strategi sikrer, at der er tale om gyldig legitimation.

Det foreslås, at ceremonien afholdes i Byrådssalen i Hadsund, og at der serveres en forfriskning.

Erklæringen
Erklæringen skal underskrives i overværelse af en repræsentant fra Byrådet. Sker dette ikke, skal erklæringen afvises. Erklæringen må således ikke være underskrevet hjemmefra.

Kommunen har erklæringer til rådighed, som kan benyttes, hvis en ansøger medbringer en underskrevet erklæring.

Det foreslås, at underskrivelse af erklæringen påses af enten borgmester, 1. eller 2. viceborgmester.

Efter underskriften
Når erklæringen er underskrevet i overværelse af en repræsentant fra Byrådet, skal en eller flere repræsentanter for Byrådet udveksle et håndtryk med ansøgeren uden handske, håndflade mod håndflade, for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i ansøgerens liv, hvor vedkommende bliver dansk statsborger.

En repræsentant for Byrådet skal på erklæringen angive, om ansøgeren under ceremonien har underskrevet erklæringen under overværelse af en repræsentant for Byrådet og om ansøgeren efterfølgende har udvekslet et håndtryk med en eller flere repræsentanter for Byrådet.

Det foreslås, at enten borgmester, 1. eller 2. viceborgmester underskriver på vegne af Byrådet.

Efter ceremonien
Efter ceremonien sendes den originale underskrevne og påtegnede erklæring til ministeriet.

Samtidig fremsendes en elektronisk oversigt over ansøgere, som har gennemført ceremonien, med angivelse af navn og personnummer.

Kommunen skal opbevare en elektronisk kopi af erklæringen, indtil ministeriet har meddelt kommunen at have modtaget erklæringen.

Aage Vestergaard Larsen A/S styrker indsatsen i Norden med ny Key Account Manager

Læs også: Aage Vestergaard Larsen A/S styrker indsatsen i Norden med ny Key Account Manager

Tilmeld dig vores nyhedsbrev