Mariagerfjord er klar til at Søsætte Eventyr

10. maj 2017
Mariagerfjord er klar til at Søsætte Eventyr

Søsatte Eventyr til TræskibsStævne og Open By Night

.
Af Helle Schiønning

Børnekulturugen bliver en uge, der kommer til at handle om at Søsatte Eventyr. Det bliver en uge fyldt med aktiviteter både i institutioner, skoler og i fritiden for alle i Mariagerfjord.

Der har igen i år været stor interesse fra især Mariagerfjords børnehaver for at deltage i de udbudte aktiviteter indenfor teater, musik og kunst.
Og aktiviteterne er mange; her er et uddrag:

Over 600 børnehave- og skolebørn får en oplevelse med at farvelægge Hobro midtby med gadekridt 50 børn fra børnehaverne Sirius, Bloksbjerg og Rosenhaven skal til Ishuset, Hobro og lave et drømmetæppe, som efterfølgende udstilles i Bies Have – 110 børnehavebørn skal på visit i Kulturskolen og opleve Musikeventyret om lille Peter og evigglade Marie 30 børn fra Bondegårdsbørnehaven Regnbuen får glæde af musik og fortælling med Cello.

Næsten 400 børn skal opleve leg og udfordring i Remidas Lysunivers i Hadsund Kulturcenter 5 børnehaver deltager i aktiviteter på biblioteket med musikforestillingen Beat og Brøl – 600 dagplejebørn får lokale kulturelle oplevelser og skal opleve børneteatret Ratatas med forestillingen Dig og dit tøjdyr – 700 SFO-børn giver den gas i de søsatte eventyrs tegn til Funkyfestival Rosendalskolen har i samarbejde med Mariagerfjord Kulturskole et stort korprojekt med over 400 elever Flere skoler får besøg af børnebogsforfatter Mette Finderup og over 300 indskolingselever skal opleve Teatret OM med forestillingen Hvalens Sang og Teatret Kimbris forestilling Sælkvinden – flere skoler har også lokale tværfaglige kulturprojekter – Kulturskolen afholder over 10 åbne koncertarrangementer.

Det er fantastisk, at vi kan tilbyde så mange aktiviteter rundt om i hele kommunen. Rigtig mange børn bliver en del af en uge fyldt med spændende kulturoplevelser, og mange børn får nogle oplevelser, som de vil huske i rigtig lang tid, og som de måske ikke ellers ville have fået, siger formand for Styregruppen Jane Grøn, om Kulturugens store aktivitetsudvalg.

Hobro og Hadsund kommer til at summe af liv og glade træskibsfarere. Torsdag d. 1. juni, vil der på Hadsund Havn blive rig mulighed for at få sig en oplevelse. Legeskibet lægger til kaj med deres legematroser, der er børneunderholdning med Skipper Skæg, og der vil være musik og underholdning på scenen. Fredag d. 2. juni holder Hobro Handelstand Open By Night. Også her vil der være rig mulighed for at få sig en oplevelse besøg Legeskibet og deres klatrevæg, oplev Skipper Skæg og se indsejlingen af lokale fødevarer til Fødevaremarkedet i Det Røde Pakhus.

Alle aktiviteter kan ses på https://www.mariagerfjord.dk/Soesatte-Eventyr, hvor man finder et detaljeret program for hele ugen. Her finder man også en oversigt over de åbne aktiviteter, som hele familien er velkommen til.