Mariagerfjord og omegn

Mariagerfjord Games i bakspejlet

.Efter tre dage med aktivitet for forskellige målgrupper i kommunen kan Mariagerfjord Kommune og DGI Nordjylland sige stor tak til foreningerne som fik det til at ske og til sponsorerne som var med hele vejen. 2500 idrætsaktive, 22 forskellige aktiviteter, 3 dage, 75 frivillige og masser af arbejdstimer skulle der til for at Mariagerfjord Games […]

Mariagerfjord Games i bakspejlet
23. juni 2013
Af Redaktion

.
Efter tre dage med aktivitet for forskellige målgrupper i kommunen kan Mariagerfjord Kommune og DGI Nordjylland sige stor tak til foreningerne som fik det til at ske og til sponsorerne som var med hele vejen.

2500 idrætsaktive, 22 forskellige aktiviteter, 3 dage, 75 frivillige og masser af arbejdstimer skulle der til for at Mariagerfjord Games for første gang blev en realitet. Der har ligget mange arbejdstimer til grund for at skabe et fælles arrangement som skulle samle kommunens forskellige foreninger i et fælles projekt, og netop det er lykkedes over al forventning.

Vi kunne ikke have løftet opgaven uden de mange frivillige som har lagt kræfter i projektet, fortæller Johnny Wulff fra Mariagerfjord Kommune og suppleres af Peter Otto Yde Thomsen fra DGI Nordjylland;
Vi har oplevet en utrolig velvillighed til at bidrage fra rigtig mange foreninger og det viser at der er et sundt foreningsliv at bygge aktiviteter omkring i Mariagerfjord.

Og at det har været en svær øvelse at få organiseret hele set-uppet, kan Peter fortælle mere om.

Mariagerfjord Games er en kompleks størrelse, hvor rigtig mange målgrupper skal være aktive på forskellig vis og i princippet er der tale om tre vidt forskellige dage. Men det er de samme foreninger som løfter deres idræt alle tre dage og derfor er planlægningen forud vigtig, så alle får en god oplevelse.

Elever med gå på mod
På trods af en våd start den første times tid, gik de 1350 elever fra kommunens 6. 8. klasser ind i torsdagens aktiviteter med krum hals. De mange aktiviteter blev gennemført som planlagt med undtagelse parkour som af sikkerhedshensyn måtte flytte indendørs.

Jeg er imponeret over de unges gå-på-mod, fortæller Peter Otto Yde Thomsen og fortsætter:

Selvom det regnede og alt var vådt de første par timer, så gik de til opgaven med engagement og højt humør de gav den virkelig en skalle.

Og netop parkour var en af de aktiviteter som de unge tog til sig. Her blev eleverne udfordret på motorikken af de fem unge parkourfyre som stod for programmet. Det var med grin og sved på panden at mange prøvede aktiviteten for første gang, men stemningen tyder på, at for mange er det ikke sidste gang de har prøvet kræfter med akrobatikken på gader og stræder.

En anden populær aktivitet var skydning, hvor Hobro skydeklub lagde faciliteter og instruktører til. Her fik de unge muligheden for at skyde med salonriffel i sikre rammer – som ellers er forbeholdt medlemmer af en skydeklub.

Medarbejdere med smil
Medarbejderne i Mariagerfjord kommune havde fredag fælles motionsdag på havnen, hvor masser af spændende aktiviteter satte samarbejde på prøve og gav intern konkurrence mellem afdelingerne. Et par af de store trækplastre var rapelling på siloen og cykelsimulatoren; som på en bjergstrækning på 4 km, fik pulsen op og sat gang i vinderinstinktet.

Vi var i alt ca. 275 super aktive medarbejdere fra de forskellige kommunale instanser, Deltagerne var ivrige efter at prøve de forskellige aktiviteter og det var fedt at se kollegerne på en anden måde end i hverdagen, siger Johnny Wulff fra Mariagerfjord Kommune.

Dagen blev sluttet af med en fælles fest for medarbejdere med Bies Bryghus som vært. Her dannede live musik rammen om socialt samvær efter dagens strabadser.

Masser af aktivitet med en men
Lørdag var aktivitetsdagen for alle og her tegnede sig et mønster. På forhånd var tilmeldt 600 gymnaster som havde en flot opvisningsdag på Hobro stadion og var med til at sætte en stemning, sammen med de 140 badmintonspillere i hallerne. Det gode vejr havde også trukket 60 MTB ryttere ud i Østerskoven på en kuperet rute lagt til lejligheden. Lidt mere sløjt var deltagelsen fra børnefamilierne i kommunen, der ikke på forhånd var tilmeldt Mariagerfjord Games. Her kom ikke helt så mange som forventet, men det til trods, bød lørdag på omkring 1000 aktive.

Set i bakspejlet, ville vi gerne have haft endnu flere borgere, fra kommunen med sammen med deres børn men når det er sagt, er vi ikke i tvivl om at de mange gymnaster, badmintonspillere og mtb ryttere, har haft en rigtig god dag. Og så må vi se på, hvad der skal til for at trække endnu flere folk af huse næste år, slutter Peter Otto Yde Thomsen fra DGI Nordjylland af.

Mariagerfjord Games løb af stablen den 13. 14. og 15. juni og havde over 2500 idrætsaktive deltagere. Det er første år at arrangementet afholdes i denne form som er en videre udvikling af DGI festival 2011. Mariagerfjord Games er foreløbig sat som et 4 årigt projekt, der løbende skal udvikles med målet at blive en fast tilbagevendende tradition i Mariagerfjord Kommune.

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025