Nyheder

Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023

Kvinder & Golf starter op onsdag d. 24. april med et nyt tilbud kun for kvinder, som har lyst til at komme i gang med at lære golf spillet med hjælp fra en mentor (rutineret kvindegolfer).

Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Af Redaktion 17. april 2024

Golf spillet for deltagerne har selvfølgelig den primære fokus, men social hygge og nye bekendtskaber med dejlig motion i skønne omgivelser, er også en meget vigtig del af programmet.

På programmet er bl.a. en Tapas aften, en regelaften og hver gang afsluttes der med hygge/evaluering i restauranten. Alle deltagerne bliver udstyret med en golfpolo med logo

Formanden for “kvindegruppen” i golfklubben Inge Birkelund: “Vi glæder os til at være sammen med kvinderne i de 8 uger, og håber vi kan fortsætte succesen fra 2022 og 2023

hvor de fleste af deltagere efterfølgende blev medlemmer i klubben. Dette 8 ugers kursusforløb koster i øvrigt kun kr. 995,-. Der er iøvrigt meget få pladser tilbage.

Udtalelse fra to deltagere….

– Golfforløbet med en masse andre kvinder var en fantastisk intro. Sammen begyndte vi at tro på det. Masser af grin, når vi ikke ramte bolden eller den røg “helt ud i skoven”. Men pludselig efter træning og vilje, så begyndte slagene at tage form, og jeg fik “blod på tanden” Golf taler til ens besindelse, koncentration og fysik. Jeg lærer om mig selv, samtidig med jeg får masser af frisk luft, bevægelse og skøn udfoldelse i smukke omgivelser. Jeg troede ikke, at jeg ville blive grebet af det, men golf er blevet min selvforkælelse. Når jeg spiller golf kan jeg ikke tænke på alt mulig andet, og det giver mig dermed afslapning efter dagens arbejde. Så nej, golf er ikke kun for pensionister, men også for os kvinder med gang i arbejdslivet.

Mvh, Bente Sloth

– Jeg startede til Kvinder og Golf med mine to voksne døtre som en fælles familie aktivitet. Efter et fantastisk godt introduktionsforløb med en god blanding af sociale og golfrelevante aktiviteter er hele familien fortsat med at spille golf. Jeg nyder kombinationen af konkurrenceelementet, frisk luft og skøn natur. Det er et udfordrende spil, hvor der hele tiden er forbedringspotentiale

Bedste hilsner, Line Kristiansen

Prisvindende kor giver koncert i Mariager Kirke

Læs også: Prisvindende kor giver koncert i Mariager Kirke

Vanvidskørsel i Hobro: 26-årig fik beslaglagt bil efter voldsom hastighedsovertrædelse

Læs også: Vanvidskørsel i Hobro: 26-årig fik beslaglagt bil efter voldsom hastighedsovertrædelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev