Nyheder
Mariagerfjord Golfklub: Lær at spille golf helt gratis i april og maj 2022 – åbent hus søndag, den 10. april
Mariagerfjord Golfklub: Lær at spille golf helt gratis i april og maj 2022 åbent hus søndag, den 10. april
Af Lone K. Hansen
Søndag, den 10. april, kl. 10.00, åbner Mariagerfjord Golfklub igen for nye golfere.
Dagen er for alle uanset alder, som gerne vil vide lidt mere og prøve i praksis.
Golf er den største sport i Danmark for folk over 25 år og er godt for både helbred og psyke. En svensk undersøgelse, ved Karolina Instituttet, viser at golfere lever i snit fem år mere end gennemsnittet.
På dagen vil der være instruktion ved klubbens træner Jens Peter Reinert, og deltagerne vil spille lidt golf med vejledning af bestående medlemmer.
Kan man ikke på Åbent Hus dagen, er der mulighed for begynderstart efter aftale, se www.mfgk.dk
– Jeg ser frem til en masse glade besøgende og kan fortælle, at det sidste åbent hus, den 27. marts, udløste 11 nye glade fremtidige golfere. Vejrudsigten lyder til at være god d. 10. april – så mon ikke det kan gentage sig, fortæller formand for begynderudvalget Kaj Birkelund.
Læs også: