Hobro og omegn

Mariagerfjord Kommune laver nyt borgerhus i Hobro

.AF Klaus Hansen På baggrund af arbejdet igangsættes processen med at etablere borgerhuset på Fjordgade 12 i Hobro. Direktøren for Velfærd indstillede til Udvalget for Sundhed og Omsorg på møde den 3. juni 2019 at orienteringen om etablering af nyt borgerhus i Hobro tages til efterretning. En indstilling udvalget nikkede til – Indflytning i det […]

Mariagerfjord Kommune laver nyt borgerhus i Hobro
7. juni 2019
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

På baggrund af arbejdet igangsættes processen med at etablere borgerhuset på Fjordgade 12 i Hobro.

Direktøren for Velfærd indstillede til Udvalget for Sundhed og Omsorg på møde den 3. juni 2019 at orienteringen om etablering af nyt borgerhus i Hobro tages til efterretning. En indstilling udvalget nikkede til – Indflytning i det nye Borgerhus kan ske fra 1. juni 2019.

– Aftalen om et nyt borgerhus i Hobro for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser kommer af budget 2019, fortæller Udvalgsformand for Sundhed og omsorg i Mariagerfjord kommune Jan Andersen og fortsætter;

– Det kan være en udfordring for borgerne, at skulle flyttet mødested/værksted, derfor er det vigtig alle bliver hørt i processen om det nye borgerhus på Fjordgade i Hobro.

– Området, huset og placeringen er god og jeg glæder mig til at se det i virke senere på året, slutter Jan Andersen.

Sagsfremstilling
Fagenheden Handicap er i gang med at udvikle og etablere et nyt borgerhus i Hobro for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser.
Den fysiske placering for huset vil blive i Fjordgade 12 i Hobro i det tidligere Ressourcehus.

Huset vil blive indrettet med fokus på borgerne og borgernes forskellige behov og vil i mindre grad være en arbejdsplads. Der er fokus på at skabe flere små miljøer i et fælles hus, så borgerhuset bliver et godt sted at være for både de borgere, der har brug for ro og samtale med en medarbejder og for de borgere, der har brug for aktivitet og fællesskaber på tværs.

I borgerhus i Fjordgade mødes både borgere fra socialpsykiatriens Værested i Jernbanegade og borgere fra Mødestedet i Adelgade derfor indrettes huset så det imødekommer de behov begge borgergrupper har.

Huset ligger lettilgængeligt med en placering centralt i Hobro, samtidig har det en tilbagetrukket placering ned til fjorden.

Huset har mange rum, et stort og to mindre køkkener samt gode toiletforhold, hvilket giver mulighed for at opdele huset i flere funktioner og giver mulighed for flere forskellige aktiviteter i samme tidsrum.

Huset er rummeligt i forhold til at kunne indrette både forskellige rum til aktiviteter og stille rum, hvor man kan “trække sig”, samlingsrum til hygge og spisning for at skabe netværk med andre, gruppe/netværks aktiviteter og værested. Der er også plads til små arbejdsrettede aktiviteter som f.eks. at vaske sit tøj, arbejde udendørs eller arbejde med træ m.m. Desuden er der plads til, at borgere vil kunne mødes med deres sagsbehandler, hvis borgeren finder det mere meningsfuldt end at mødes på rådhuset. Haven og atriumgården giver mulighed for forskellige udendørs aktiviteter, såsom grillaftener og haveprojekter.

Huset har flere indgange og ved den ene indgang får borgerne mulighed for selv at lukke sig ind via deres sygesikringskort. Tanken er, at man kan benyttet lokaler i et afgrænset område af huset, hvis man har svært ved at have gæster i sin egen bolig pga. psykisk sygdom. På den måde vil man alligevel kunne mødes med ligesindede og netværk – også i tidsrum, hvor der ikke er personale tilstede.

Punktet har været på dagsordenen i FagMED Handicap, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere. Arbejdsgruppen har set på hvilke funktionerne og behov borgergrupperne har. Arbejdsgruppen har også set på fordele og udfordringer i forbindelse med etablering af et borgerhus.

FagMED Handicap udtaler:
Der er stor opbakning til et borgerhus og de fordele det giver. Det giver også bedre udviklingsmuligheder.

Medarbejdersiden synes, der har været en rigtig god proces med medinddragelse i arbejdsgruppe, beskrivelser af behov og at der er taget højde for dette, samt at der har været møde med de berørte medarbejdere inden FagMED .

Der har for nylig været afholdt møde med borgerne i Jernbanegade og der afholdes efterfølgende et møde med borgerne fra Mødestedet i Adelgade. Borgerne inviteres her til at deltage i planlægningen og indretningen af Fjordgade.

Indflytning i Borgerhuset kan ske fra 1. juni 2019.

Lejemålet på Fortunavej, der i dag huser Pædagogik og Socialpsykiatri samt Rusmiddelcenteret, og Mødestedet Adelgade for borgere fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er opsagt og fraflyttes ultimo oktober.

3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Læs også: 3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler