Af Klaus Hansen
Mariagerfjord kommune vil nu lade Dannebrog vajer i vinden under byrådsmøder
Byrådet i Mariagerfjord kommune havde ordinært møde den 27. maj, hvor der bl.a. på dagsordenen var et forslag stillet af byrådsmedlem Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.
Forslaget lød: Dansk Folkeparti ønsker, at byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt vi skal have Dannebrog i byrådssalen.
Forslaget blev ikke vedtaget i det, at Pia Adelsteen og Jens-Henrik Kirk fra Konservative var de eneste to, der stemte for. Men gruppeformand for Venstre Henrik Sloth stillede et ændringsforslag, som hele byrådet kunne samle sig om – I fremtiden vil Dannebrog i respekt med øvrige flagregler og god skik ved brug af Dannebrog gå til tops i flagstangen udendørs når byrådet afholder møde.