Nyheder
Mariagerfjord og hele Nordjylland skal løfte Landsstævnet i Aalborg
AF Klaus Hansen 29. juni 2017 skydes DGIs landsstævne i Aalborg officielt i gang og forud går et omfattende arbejde med at skabe rammerne. Et arbejde som foreningslivet i hele Nordjylland tager del i. Når Danmarks største idrætsfestival for første gang kommer til Nordjylland, bliver store dele af nordjysk foreningsliv en naturlig del af at […]
AF Klaus Hansen
29. juni 2017 skydes DGIs landsstævne i Aalborg officielt i gang og forud går et omfattende arbejde med at skabe rammerne. Et arbejde som foreningslivet i hele Nordjylland tager del i.
Når Danmarks største idrætsfestival for første gang kommer til Nordjylland, bliver store dele af nordjysk foreningsliv en naturlig del af at skabe de fantastiske rammer for alle deltagerne. Det kræver nemlig et omfattende setup at lave så stor en event for 25.000 deltagere.
For os er det essentielt at få involveret så mange foreninger som muligt i at skabe en oplevelse for livet for de mange deltagere og selvfølgelig også for foreningslivet. Det kræver rigtig mange ressourcer at skabe en event af den størrelse og der er rigtig meget lokal ekspertise vi gerne vil gøre brug af, fortæller Peter Otto Yde Thomsen som er projektchef i DGI Nordjylland og ansvarlig for de frivillige under Landsstævnet.
Allerede nu er arbejdet med at finde foreninger til det frivillige arbejde i gang og der afholdes i løbet af september ti kommunemøder i hele landsdelen, så alle foreninger har mulighed for at høre hvad det indebærer at være en del af Landsstævne 2017.
Kommunemøde i Mariagerfjord Kommune afholdes Onsdag den 21. september 2016 kl. 19-21 i Hobro Idrætscenter. Tilmelding senest den 20. september 2016
Vi gør et stort nummer ud af, at komme ud i hele landsdelen, og møde foreningslivet. På møderne tegner vi billedet af hvad det er for en kæmpe event, der kommer til Nordjylland både i forhold til at være aktiv, frivillig og tilskuer. Samtidig skitserer vi de frivillige opgaver og synliggør hvad foreningslivet får ud af at være en aktiv medspiller både økonomisk og organisatorisk. Vi har som målsætning, at hele Nordjylland tager del i værtskabet og er en aktiv del af Danmarks største idrætsfestival, slutter Peter Otto Yde Thomsen af.
.