Nyheder

Mariagerfjord Open succesfuldt afviklet

.Af Karl Christensen, Hadsund Boldklub Petanqueafdeling: Hadsund Boldklub Petanque havde i søndags på mors dag stor succes med afvikling af MARIAGERFJORD OPEN.Alle 44 spillere mødte veloplagte ind ved ca. kl. 09.00 og kampene kunne starte kl. 09.30.Ved introduktion af stævnet havde vi ved en fejl glemt at nævne spillerne fra Rosendal. Det er beklaget, men […]

Mariagerfjord Open succesfuldt afviklet
14. maj 2015
Af Redaktion

.
Af Karl Christensen, Hadsund Boldklub Petanqueafdeling:

Hadsund Boldklub Petanque havde i søndags på mors dag stor succes med afvikling af MARIAGERFJORD OPEN.
Alle 44 spillere mødte veloplagte ind ved ca. kl. 09.00 og kampene kunne starte kl. 09.30.
Ved introduktion af stævnet havde vi ved en fejl glemt at nævne spillerne fra Rosendal. Det er beklaget, men vi gør det gerne igen for Rosendal mødte med hele 5 hold til søndagens kampe
Udover Rosendal deltog: Arden, Assens, Handest, Astrup og Hadsund.

Stemningen var høj hele dagen og det til trods for, at i en petanquekamp skal der findes en vinder og dermed også en taber. Her kan man ikke spille uafgjort.
Ca. kl. 15.00 var alle kampe afviklet 3 kampe formiddag og 2 kampe efter en dejlig frokost.
Der måtte anskaffes en ny vandrepokal, da der ikke er mere plads til vinderklubben på den gamle. Den nye pokal er sponseret af SPORTIGAN, som ligeledes var sponsor for nogle meget flotte præmier til 1., 2. og 3 præmier.
Vi siger tak til Palle Justesen SPORTIGAN for det positive samarbejde, som vi håber må fortsætte i mange år.

Værtsklubben var ubeskeden nok til at besætte de 3 første pladser og de 4 topplacerede blev følgende:
Nr. 1: Birthe og Leif Petersen, Hadsund Boldklub
Nr. 2: Per Larsen og Tage Grøn, Hadsund Boldklub
Nr. 3: Birte Svanholm og Steen Villadsen og
Nr. 4; Mie og Irene fra Rosendal.

De flotte præmier blev uddelt og Hadsund Boldklub ønsker igen alle tillykke.
Der blev, som dagens overraskelse, det var jo mors dag) udleveret 1 stk. rød pelargonie i potte til hver af de kvindelige deltagere. Der var 24 kvinder med i stævnet og de gik alle glade hjem med en lille blomst.

Vi siger stor tak til ME Haveservice og HE blomsterbinderi fordi de så velvilligt var sponser til dette overraskende tillægsarrangement.

Til slut tak for en god dag og på gensyn i Hadsund, den 20. september til Hadsund Open.

Eventyr i Kulturhuset i Arden: Dragen i bjerget

Læs også: Eventyr i Kulturhuset i Arden: Dragen i bjerget