Nyheder
Markedsplads ved Waterfestival
.Havnen er fyldt med musik og aktiviteter ved Waterfestival i Hadsund og på det grønne område bagved kan man gøre en god handel. Igen i år er der bagagerumsmarked og Hadsund Handel stiller boder op, ligesom nogle af de handlende fra Bazar Skelund kommer med deres vogne. Tilmelding til bagagerumsmarked via hjemmesiden www.waterfestival-hadsund.dkPå markedspladsen kan […]
.
Havnen er fyldt med musik og aktiviteter ved Waterfestival i Hadsund og på det grønne område bagved kan man gøre en god handel. Igen i år er der bagagerumsmarked og Hadsund Handel stiller boder op, ligesom nogle af de handlende fra Bazar Skelund kommer med deres vogne.
Tilmelding til bagagerumsmarked via hjemmesiden www.waterfestival-hadsund.dk
På markedspladsen kan man også møde Rejserødderne. Rejserødderne ( via Ungdomsskolen i Mariagerfjord) er en flok unge ( ca 15 stk) der arbejder fra nu og til og med 2017, hvor de indtjente penge skal bruges på en fælles dannelsesrejse. Om det bliver til Harzen eller Honolulu vides ikke. Det kommer an på antallet af kroner der bliver tjent.
Som et led i dette arbejde, og i samarbejde med Børns Møde Med Kunsten vil Rejserødderne stille op til Waterfestival med en stand hvor børn og unge bliver inviteret ind til en snak om det at formidle et budskab via maleriet og de opfordres også til at sætte sit eget præg på værket som hedder At rejse er at leve
Kig forbi og få en snak med de unge og sæt et penselstrøg på deres værk.
Efter festivallen vil værket blive lavet til postkort som vil kunne købes overalt i kommunen til der er udsolgt.
Projektet bliver håndholdt af billedkunstner og tovholder på Rejserødderne2017 Peninna Risgaard som ligeledes er medindehaver af Kunsthuset i Hadsund.
Følg hele processen fra de mange arbejdsopgaver til den afsluttende rejse i 2017 via facebook siden her