Hadsund og omegn
Marlene Frandsen modtager Handlekraft-prisen 2019
.Af Klaus Hansen Der var masser af hæder og ære i luften da Mariagerfjord Idrætsråd uddelte Mariagerfjord Award fredag aften i Hobro Idrætscenter og til at styre løjerne var Line Baun Danielsen. Hun uddelte sammen med Per Andersen fra Sparekassen Vendsyssel Hobro Handlekraft-prisen, som består af en Pokal + gavekort på 2.000,- Marlene Frandsen, Viking […]
.
Af Klaus Hansen
Der var masser af hæder og ære i luften da Mariagerfjord Idrætsråd uddelte Mariagerfjord Award fredag aften i Hobro Idrætscenter og til at styre løjerne var Line Baun Danielsen. Hun uddelte sammen med Per Andersen fra Sparekassen Vendsyssel Hobro Handlekraft-prisen, som består af en Pokal + gavekort på 2.000,-
Marlene Frandsen, Viking Als;
Marlene har i langt over 10 år været en blæksprutte i vores klub. Først var hun træner og holdleder for flere hold i ASV og de sidste mange år har hun været utrolig aktiv i Viking.
Marlene påtager sig alle opgaver – og løser dem altid til alles tilfredshed. Marlene har bl.a. været med til, at starte Oktoberfesten op. En fest der nu samler 400 mennesker. Her har hun været drivkraften i, at udvikle festen og sørge for, at den hvert år har nået endnu højere niveau – og nu for mange er en årlig tradition.
Derudover har hun gennem mange år sørget for, at kiosken på Als stadion er åben og bemandet – og kan der ikke findes frivillige til, at passe – ja så tager Marlene helt naturlig selv tjansen som kioskbasker.
Hun er ligeledes hjørnestenen i den årlige Idrætsuge i Als. Her sørger hun for, at det hele klapper, og har et øje med alt der sker – hvis der skulle være brug for en ekstra hånd.
Hun har været med til, at udvikle idrætsugen så det nu er en fest for hele byen. Marlene er en ildsjæl der i perioder er mere på stadion end hjemme ved sin familie.
Handlekraft-prisen er sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel.