Hobro og omegn

Martin Lindberg Velling fra Hobro skal om lidt kæmpe om podiepladserne ved VM i Pløjning

Den 13.-14. oktober repræsenterer 26-årige Martin Lindberg Velling fra Hobro Danmark ved VM i Pløjning i kategorien standardplov. Martin, der har været engageret i pløjesporten de sidste 10 år, er blandt de yngre deltagere ved VM, men han repræsenterer benhård disciplin, faglighed og mange timer investeret i træningen.

Martin Lindberg Velling fra Hobro skal om lidt kæmpe om podiepladserne ved VM i Pløjning
Af Redaktion 11. oktober 2023

Nogle mener, at pløjning mest er en efterårsaktivitet, men vil man være med blandt de bedste, så kræver det meget mere. Jeg vil sige, at jeg tænker på pløjning hver dag, og jeg går og makker i værkstedet hele vinteren og prøver nogle ting af, siger Martin Lindberg Velling om sine forberedelser.

Sidste år deltog Martin også ved VM, og det gav ham blod på tanden og ikke mindst gode ideer.

Sidste år var lidt af et wakeup-call for mig. Der blev det meget tydeligt, at det, der er godt nok herhjemme, ikke rækker, når man konkurrerer på verdensplan. Jeg mødte særligt skarp konkurrence hos irerne. I Danmark laver vi normalt 3 furer, men ved VM laver de fleste 4 ved sammenkast. Det har jeg øvet mig på siden sidst år – vil man vinde, så må man følge med siger Martin.

Martin, der til daglig arbejder med service af plove ved Kverneland, blev inspireret af den hårde konkurrence og brugte hans nye viden til at opfinde.

Jeg oplevede, at irernes furer var langt mere blanke, fordi de kører med nogle andre muldplader. Det fik de rigtige gode point for, så det måtte jeg jo også have. Desværre er det ikke noget, der er så udbredt i Danmark, så jeg brugte vinteren på at lave dem hjemme i værkstedet, siger Martin.

I sidste ende skal man også være heldig

Pløjesporten er mere end en hobby for Martin. Det forener hans hobby og arbejdsliv og gør, at han bliver fagligt stærkere.

Pløjning er meget relevant for mig. Jeg lærer rigtig meget, som jeg kan bruge til daglig. Samtidig kan jeg rigtig godt lide, at det er en enmandssport. Hvis det ikke går godt, så kan man kun bebrejde sig selv, forklarer Martin.

Selvom man er både dedikeret, fagligt stærk og ambitiøs, så spiller held dog også en rolle ved VM i Pløjning. Jordlodderne, som deltagerne pløjer, kan variere meget i kvalitet. De fordeles ved lodtrækning, og det er Martins største bekymring.

Jeg ved, at nogle felter har flere bakker end andre, og det kan godt blive et problem. Men hvis nu jeg placerer mig nogenlunde første dag i stubjord, så har jeg en chance, siger Martin.

Audika åbner nyt hørecenter i Hobro

Læs også: Audika åbner nyt hørecenter i Hobro

Unge fra hele verden kommer i september til Vikingemuseet Fyrkat ved Hobro

Læs også: Unge fra hele verden kommer i september til Vikingemuseet Fyrkat ved Hobro

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler