Nyheder

Mayron George solgt til Randers FC

AF Daniel Lindemann Jakobsen Hobro IKs costaricanske angriber Mayron George skal fremover tørne ud i Alka Superligaen for Randers FC. Han er således blevet solgt med øjeblikkelig virkning. Sidste sommer skrev Hobro IK kontrakt med den costaricanske angriber Mayron George. Den 22-årige angriber nettede ni gange i sin debutsæson for Hobro IK, og blev dermed […]

Mayron George solgt til Randers FC
7. august 2016
Af Redaktion

AF Daniel Lindemann Jakobsen

Hobro IKs costaricanske angriber Mayron George skal fremover tørne ud i Alka Superligaen for Randers FC. Han er således blevet solgt med øjeblikkelig virkning.

Sidste sommer skrev Hobro IK kontrakt med den costaricanske angriber Mayron George. Den 22-årige angriber nettede ni gange i sin debutsæson for Hobro IK, og blev dermed klubbens topscorer i sidste sæson. Han havde derudover det tredjehøjeste scoringsgennemsnit af alle spillere i Alka Superligaen i sidste sæson. Det har skabt stor interesse for den talentfulde angriber, som nu er blevet solgt til Randers FC.

Dermed har Mayron George spillet sin sidste kamp for Hobro IK, hvor det blev til 11 mål i 26 kampe. Tilbuddet fra Randers FC har været attraktivt for både Hobro IK og Mayron George selv. Med salget af Mayron George har Hobro IK hentet over 10 millioner kroner i transferindtægter gennem de sidste to sæsoner, hvilket sportschef Jens Hammer Sørensen er stolt over.

Vi fik muligheden for at hente Mayron sidste sommer og kunne hurtigt se, at han har nogle spidskompetencer man sjældent ser i dansk fodbold. Han har en imponerende fysik og en god højre fod. Mayron er stadig ung, og der er ingen tvivl om, at han stadig ikke er færdigudviklet som fodboldspiller. Vi har udviklet Mayron markant gennem det seneste år, og nu får han mulighed for at udvikle sig yderligere med skiftet til Randers FC, siger sportschef Jens Hammer Sørensen og tilføjer.

Mayron har gjort det rigtig godt for os, hvor han har bidraget med en masse mål, selv når vi har mødt dygtige modstandere som FC København. Salget af Mayron efterlader et hul i angrebet, og nu skal vi på jagt efter en ny angriber, som kan udfylde det hul.

Mayron George har gennem sin tid i Hobro IK været udtaget til Costa Ricas landshold, hvor han i øjeblikket står noteret for to optrædener. Derudover har han været inde omkring de costaricanske ungdomslandshold.

.

Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

Læs også: Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Læs også: To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev