Nyheder

Med 3,735 mio er der sat fokus på Idræt for alle i Mariagerfjord

.I november måned var Mariagerfjord Kommune vært for et ERFA møde med Thisted, Aarhus, Aabenraa, Gribskov, Høje Taastrup og Roskilde Kommune, som alle er udnævnt til at repræsentere breddeidrætten i 2014-2016. Kultur og Fritid havde valgt at invitere indenfor i de historiske rammer på GasMuseet på havnen i Hobro. En fantastisk lokation, hvor kreativiteten for […]

Med 3,735 mio er der sat fokus på Idræt for alle i Mariagerfjord
5. december 2014
Af Redaktion

.
I november måned var Mariagerfjord Kommune vært for et ERFA møde med Thisted, Aarhus, Aabenraa, Gribskov, Høje Taastrup og Roskilde Kommune, som alle er udnævnt til at repræsentere breddeidrætten i 2014-2016. Kultur og Fritid havde valgt at invitere indenfor i de historiske rammer på GasMuseet på havnen i Hobro. En fantastisk lokation, hvor kreativiteten for alvor fik frit spil.

På mødet blev der primært sat fokus på Mariagerfjords tre igangværende projekter Så Letter vi, Aktiv Ferie og Mere Idræt For Alle. Her fik projektlederne mulighed for at præsentere de muligheder og udfordringer, projekterne står overfor. På de efterfølgende workshops blev der sparret med de andre kommuner og ny viden blev delt.
Aktiv Ferie, som er et af delprojekterne i Mariagerfjord, er netop udvalgt af Kulturministeriet som evalueringsprojekt. Det har betydet, at der er sat ekstra fokus herpå og at projektet har stor national bevågenhed. Projektleder Nanna Lindhard glæder sig meget over det valg, og udtaler samtidig, at det er et signal fra Kulturministeriet om, at vi i Mariagerfjord arbejder med en målgruppe, som er yderst interessant, i det samlede projekt.
Foreningsudvikling er på dagsordenen i mange af landets frivillige foreninger og her, vil Mariagerfjord gerne være en medspiller.
Sidste punkt på dagsordnen på mødet i GasMuseet var, at finde en ny vært til næste ERFA møde i starten af det nye år. Valget faldt på vores naboer fra Thisted. En medspiller som Mariagerfjord har et godt samarbejde med, eftersom vores projekter, og deraf udfordringer, minder meget om hinanden. Det første år som Breddeidrætskommune lakker mod enden og det gør dagen for vores værtsskab også. Til sidst var der kun at ønske de seks kommuner god tur hjem, og i dagens anledning fik de en goodiebag med lidt lokal forplejning og HIK vand med på rejsen.
I Mariagerfjord Kommune har vi valgt at dele vores erfaringer undervejs via hjemmesiden www.idrætforalle.dk. Her kan interesserede gå ind og læse om de tiltag der er startet og med tiden også læse evalueringerne.
Med et tilskud på kr. 3,735 mio. fra Kulturministeriet og Nordea Fonden, er det nu muligt at sætte endnu mere fokus på temaet Idræt for alle.

Advarsel til hesteejere: Pas på januar-kolik

Læs også: Advarsel til hesteejere: Pas på januar-kolik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev