Nyheder

Med baby på café og i bio

.Arden biblioteks barselscafé forstsætter med hyggelige ting på programmet, og der er også blevet plads til to formiddage med film for de voksne, men hvor baby godt må være med. Når man går hjemme på barsel er det dejligt at komme ud og møde andre mennesker og få en snak om det der fylder så […]

Med baby på café og i bio
Adorable baby boy isolated
23. august 2015
Af Redaktion

.
Arden biblioteks barselscafé forstsætter med hyggelige ting på programmet, og der er også blevet plads til to formiddage med film for de voksne, men hvor baby godt må være med.

Når man går hjemme på barsel er det dejligt at komme ud og møde andre mennesker og få en snak om det der fylder så meget med den lille ny, eller måske har man bare brug for en snak om noget helt andet! Onsdag den 2. september starter Arden bibliotek deres barselscafé op igen, og den første onsdag i hver måned er der således lagt op til hygge og babytuml.

Desuden er der hver gang en lille aktivitet på programmet og i september får cafeen besøg af Maj-Britt der vil give en introduktion til Stimulastik, som er øvelser og bevægelser der styrker det lille barns indlæring og motorik. To formiddage vil der ligeledes være babybio, første gang er fredag den 11. september kl. 10. Du kan læse mere om barselscafeen og babybio på Kulturhusets hjemmeside og facebook, og på Mariagerfjord bibliotekernes hjemmeside. Både barselscafé og babybio er gratis og du behøver ikke tilmelde dig.

Hotel Amerika søger servicemindede tjenere til arrangement

Læs også: Hotel Amerika søger servicemindede tjenere til arrangement