Mariager og omegn
Med livet på 25 minutters standby – foredrag i Assens Kirke
Kom til et spændende foredrag om, hvordan man kan kæmpe sig tilbage til livet efter at have været erklæret klinisk død og lægerne har stillet en et liv i udsigt som grøntsag.
I 2010 blev Casper Svane, daværende direktør i Svane Glas A/S, ramt af et hjertestop, hvor han blev erklæret klinisk død i 25 minutter. Lægerne stillede ham et liv som grøntsag iudsigt, men han trodsede alle odds og har efter en lang hård kamp i dag kæmpet sig tilbage til livet.
Det er fortællingen om, hvordan Casper Svane, ikke mindst takket være familiens hjælp og med tro, håb og kærlighed, samt masser af motion, som vigtige ingredienser kæmpede sig tilbage til livet det er det vi kan høre ham selv fortælle denne aften i Assens Kirke.
Han kalder det selv et foredrag, der sætter tingene i perspektiv og giver stof til eftertanke og håber at hans erfaringer kan bibringe andre håbet og troen på, at fremskridt er mulige.
Alle er velkomne det er gratis at deltage ligesom kaffen og kagen ikke koster noget.
Arrangør: Falslev – Vindblæs Menighedsråd Aktivitetsudvalget.
Med livet på 25 minutters standby foredrag med Kasper Svane, Randers, i Assens Kirke tirsdag d. 19. september kl. 19.00.