Nyheder
Medlem af Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune: Finn Frandsen
Medlem af Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune: Finn Frandsen
Af Lone K. Hansen
Seniorrådet er valgt for en fireårig periode. Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune skal rådgive byrådet i alle spørgsmål, der berører hverdagen for kommunens ældre borgere.
Kender du din lokale repræsentant i Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune?
Finn Frandsen er medlem af seniorrådet i Mariagerfjord Kommune.
Finn Frandsen er bosat på Haslevgårde Bakker mellem Als og Øster Hurup og kan kontaktes på mobil 21423637og på mail: finn@frandsennet.dk
Byrådet og dets fagudvalg har pligt til at høre Seniorrådet om alle forslag, som angår de ældre i kommunen. Det kan dreje sig om kommunens budgetter, planer for byggeri af boliger til ældre, forslag til aktiviteter for ældre, kvalitetsstandarder i hjemmeplejen, trafik og boligforhold og meget andet, der vedrører de ældre.
– Min baggrund og ikke mindst interesse for ældres ve og vel er bestyrelses- og organisatorisk arbejde i næsten hele mit arbejdsliv, fortæller Finn og fortsætter:
– Jeg sidder nu i min 3. periode i Seniorrådet og har derfor tillagt mig en god indsigt i de mange ting og politiske beslutninger som tages i vores kommune, som i den grad har indflydelse på alle 60+ årige. Alt som vedrører de ovennævnte, får vi, i Seniorrådet, til udtalelse inden den politiske beslutning.
– Mine pejlemærker er ældres ve og vel på plejecentre, klippekort til ældre i eget hjem og ikke mindst geografisk dækning af plejecentre i vores kommune.
Medlemmer af Seniorrådet er valgt for en 4-årig periode. Den nuværende funktionsperiode er 2022-2025.