Nyheder

MEK PEK og Åh Abe

.GANG i DANMARK har nu besøgt Hadsund 4 gange med forskellige kunstnere, og i alt har vi booket dem til 8 besøg hvor det 5 er på fredag den 24. april, og det er MEK PEK der igen gæster os, siger aktivitetsansvarlig Jan Vestergaard. Sidste gang var i oktober sidste år hvor han gav prøver […]

MEK PEK og Åh Abe
23. april 2015
Af Redaktion

.
GANG i DANMARK har nu besøgt Hadsund 4 gange med forskellige kunstnere, og i alt har vi booket dem til 8 besøg hvor det 5 er på fredag den 24. april, og det er MEK PEK der igen gæster os, siger aktivitetsansvarlig Jan Vestergaard.

Sidste gang var i oktober sidste år hvor han gav prøver på de mange genrer han mestrer som sanger og musiker. Og denne gang er det med sit velkendte Åh Abe show, der er et musikalsk og humoristisk show for børn i alle aldre. Showet er bygget op over sangene fra Åh Abe pladerne med MEK PEK og Habbasutterne, godt garneret med løgne historier fra MEK PEK´s egen barndom.

Samme dag indvies Sejlet på Torvet og Turistforeningen har et stort anlagt program fra kl. 13 til 16, hvor der både er musik, smagsprøver og klipning af snore som markering af det store og flotte sejl, som Hadsund Turistforeningen har været primus motor på at få etableret.

Når deres program er afsluttet kl. 16 har Hadsund Handel en musikalsk gave til Sejlet og Turistforeningen som skal være en overraskelse til dagen. Samtidig med at denne gave udfolder sig i timen indtil kl. 17.00 kan børn og unge forsyne sig med gratis cacao, slush ice og popcorn og dette indtil kl. 17.10 hvor MEK PEK og Åh Abe showet starter.

Hadsund Handel håber alle borgere i Hadsund og omegn vil være med til at gøre fredag den 24. april til en rigtig god GANG I HADSUND event.

Tyveri af udendørslamper i Mariager

Læs også: Tyveri af udendørslamper i Mariager