Alarm 112
Melding om tøj og en knogle sendte politiet til Rold Skov
I går eftermiddags kl. 14.55 indløb der en melding til politiet, der kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Det var en melding om noget tøj og en knogle, der formodedes at være menneskelig i Rold Skov. Politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi kan dog berolige og uddybe: – […]
I går eftermiddags kl. 14.55 indløb der en melding til politiet, der kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Det var en melding om noget tøj og en knogle, der formodedes at være menneskelig i Rold Skov.
Politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi kan dog berolige og uddybe:
– Vi fik en melding omkring noget, der blev mistænkt for at være en menneskeknogle samt noget efterladt tøj. Vi tog derfor ud til stedet for at undersøge nærmere i tæt kontakt med en retsmediciner. Herved kunne det dog afkræftes at være en menneskeknogle.
– Der var i stedet tale om en dyreknogle, der lå i noget kompost. Tøjet er samtidig nok bare noget tøj, der er blevet glemt derude af nogen, slutter Lars Rosenvinge af.