Hobro og omegn
MENY Hobro – en del af årets mest innovative kæde
.Af Klaus Hansen MENY i Hobro er et eksempel på netop det, der blev fremhævet, da MENY kæden vandt prisen som årets detailist. Det er en alt-i-en butik med tydelig kommunikation til forbrugerne og kvalitetsafdelinger for ferskvarer som kød, fisk og delikatesser. – Det betyder rigtig meget for mig som købmand, at min butik er […]
.
Af Klaus Hansen
MENY i Hobro er et eksempel på netop det, der blev fremhævet, da MENY kæden vandt prisen som årets detailist. Det er en alt-i-en butik med tydelig kommunikation til forbrugerne og kvalitetsafdelinger for ferskvarer som kød, fisk og delikatesser.
– Det betyder rigtig meget for mig som købmand, at min butik er en del af en kæde, der høster så stor anerkendelse som MENY. Jeg er stolt af at vi som butik og kæde på under to år har fået slået os fast som stærk dagligvarebutik med gode indkøbsoplevelser, siger Frede Thisted fra MENY i Hobro.
Fødevaremarkedet MENY blev den 9. marts tildelt prisen som årets mest innovative kæde i Danmark af medlemmerne af Brancheforeningen Dagligvareleverandørerne i forbindelse deres årsmøde i København.
MENY var nomineret til den fornemme hæder sammen med kolleger fra Rema 1000, Normal, Nemlig.com og 7-Eleven. Men det blev MENYs 118 fødevaremarkeder i Danmark, der i sidste ende løb med prisen og den fornemme titel som Årets mest innovative kæde.
– Det er dejligt, at leverandørerne anerkender den rejse, vi er på med MENY. I min butik mærker jeg kundernes positive indstilling overfor kæden ved at flere og flere fra Hobro og et stort opland finder vej til butikken i sydbyen i Hobro, siger Frede Thisted.
Hos MENY i Hobro har kunderne fået nye muligheder for at få råd, inspiration og vejledning i slagter, delikatesse, fiskeafdeling, hvor de mødes af faguddannet personale, når de køber ind. Lidt som i specialbutikken i gamle dage. Og for at slå et ekstra slag for fiskemanden, slagteren og ostemanden holder butikken i Hobro hver uge særlige ferskvaredage.
Onsdag er dedikeret til betjent fiskedisk, torsdag er det ostemanden, som byder velkommen og fredag/lørdag indtager slagtermesteren og hans madarbejdere scenen sammen med butikkens vinkyper.