Mere godt nytår fra Tristesseforeningen

31. december 2015

Nytårs Tristesser for 2016

.
Af Thure Barsøe-Carnfeldt

Vi hos Tristesse-ligaen ønsker alle mennesker et godt, men trist nytår 2016. Vi takker for de gode bidrag vi aldrig fik det seneste år som nu rinder ud.
Tristesse-ligaen er i 2015 skrumpet ind til kun 3 ældre herrer, men vi prøver at holde os triste og dog åndsfriske til endnu et trist år 2016.
Godt nytår fra Svend, Knud og Valdemar plus et par flere.

Kærligheden må dyrkes og plejes. Håret gror af sig selv

Det er de som råber højest, som er vanskeligst at høre.

Uanset hvilket ben han stod op med først, var det aldrig det rigtige.

Fordelen ved de enlige er, at de aldrig ødelægger det sociale miljø.

Jo mere vi er sammen, jo tristere bliver vi.

Du kommer ikke tættere på Paradiset, end hvis du får en god nekrolog.

Min kone er min bedste kritiker, derfor vil jeg skilles.

Kærligheden skal plejes, hadet gror af sig selv.

Hans kone var det klogeste menneske, han ikke kendte.

En dygtig humanist, kan løfte sig selv op ved håret, uden af toupeen løsner sig.

Selv den enkleste sjæl kan der være noget ondt i.

Han var så mæt af dage, at han kastede op de sidste minutter.

En borgmester er glad for 4 år, får han 8 år er han lykkelig, for pensionen.

Kommuner som lægges sammen, stiger i skat og forsvinder i service.

Sidespring i politik skaber, de grimmeste babyer.

En politiker som kom galt af sted, vil påstå et din stemme bærer skylden.