Mere kanel på sneglen .. i Mariagerfjord

19. marts 2014

.Pressemeddelelse Det kommer der tirsdag den 25.3. når CittaSlow om aftenen fejrer 1 års fødselsdag med deltagelse af borgmester Mogens Jespersen og som en ekstra kant et stand-up show med Jan Gintberg med et ‘twist af cittaslow’.Årsmødet ser tilbage på året-der-gik-2013, og initiativerne for 2014 lægges frem for medlemmerne. Årsmødet er kun åbent for medlemmer,…

.
Pressemeddelelse

Det kommer der tirsdag den 25.3. når CittaSlow om aftenen fejrer 1 års fødselsdag med deltagelse af borgmester Mogens Jespersen og som en ekstra kant et stand-up show med Jan Gintberg med et ‘twist af cittaslow’.
Årsmødet ser tilbage på året-der-gik-2013, og initiativerne for 2014 lægges frem for medlemmerne. Årsmødet er kun åbent for medlemmer, men alle i Mariagerfjord kommune kan tegne medlemsskab for kr. 100. Sidste frist for tilmelding er den 21. marts. Der er flere informationer på www.cittaslow-mariager.

Det har været et hektisk år for foreningen, der tæller ca. 200 medlemmer. Foreningen har arrangeret eller været deltager i utallige arrangementer i samarbejde med VisitMariagerfjord, turist- og handelsstandforeningen samt en række andre foreninger.
Frivillig arbejdskraft er bærende i alle aktiviteter, men foreningen modtager taknemmeligt et tilskud fra Mariagerfjord Kommune og fra mange sponsorer, der bakker op om foreningens målsætning om at fremme byudvikling, lokal erhvervsudvikling og skabe grobund for øget bosætning og mere turisme til byen og i hele kommunen.
CittaSlow stammer fra Toscana, Italien, men er siden begrebets oprindelse i 1999 blevet et globalt byudviklingskoncept, som i dag praktiseres i mere end 120 byer. Disse byer/kommuner er således certificerede medlemmer af den internationale CittaSlow organisation og netværker på forskellige plan. Formålet med konceptet er, at fokusere på de eksisterende værdier, fx historien, ressourcerne, naturen, kulturen og de lokale produkter. Ved at se på de eksisterende værdier, finder man områdets identitet samt grundlaget for videre udvikling. Et koncept, der kan overføres til alle byer i kommunen. CittaSlow er således også et bidrag til kommunens bosætningspolitik.

Jan Gintbergs indslag bliver uden tvivl både morsomt og tankevækkende. Gintberg hører til blandt de mere seriøse stand-up performers, og i løbet af foråret begynder en ny serie på DR1 med Gintberg på kanten – denne gang om de store institutioner. Men Gintberg kan altså opleves live i Mariager inden da.

På CittaSlowrådets vegne
Mette Bay Velling