Mariagerfjord og omegn

Min vision for Mariagerfjord Kommune

.Vi har modtaget følgende fra Byrådskandidat Jesper Helbo Vinther, Radikale Venstre Mariagerfjord: Vi bor i Mariagerfjord Kommune. En kommune, som har mange gode kulturelle tilbud, en fantastisk natur og gode skoler. Iblandt vores skoler, er en god teknisk skole, et godt gymnasium med HF og VUC og en god handelsskole. Et af de største problemer […]

Min vision for Mariagerfjord Kommune
3. august 2013
Af Redaktion

.
Vi har modtaget følgende fra Byrådskandidat Jesper Helbo Vinther, Radikale Venstre Mariagerfjord:

Vi bor i Mariagerfjord Kommune. En kommune, som har mange gode kulturelle tilbud, en fantastisk natur og gode skoler. Iblandt vores skoler, er en god teknisk skole, et godt gymnasium med HF og VUC og en god handelsskole.
Et af de største problemer for vores kommune er, at mange unger flytter fra kommunen, når de skal begynde på en videregående uddannelse.
Dette er en naturlig konsekvens af, at vi ikke har et universitet, et seminarium eller andre videregående uddannelser i kommunen. Vi ligger lige i smørhullet imellem Århus, Randers, Viborg og Aalborg, men mange unge flytter alligevel. De fire byer har selvfølgelig flere tilbud til de studerende, men med store byer, følger højere husleje for mindre boliger.
Jeg har et håb om, at vi kan fastholde indbyggerne i kommunen hele livet. Et middel til dette, kan være at bygge relativt store ungdomsboliger, som ligger tæt på offentlig transport. I Aalborg og Århus, lever de studerende ofte på kollegier på et lille værelse, med fælles køkken eller eget tekøkken.
I Randers og Viborg, lever studerende ofte i små 1-værelses lejligheder. Hvis vi i Mariagerfjord kommune kan omdanne eksempelvis den gamle Nordre Skole i Hobro til lejligheder, kan det blive et eftertragtet sted for studerende at bo. Skolen kan, relativt nemt, omdannes til store 2 og 3-værelses studieboliger med eget køkken og bad, der ligger tæt på banegården.
I Hadsund, kan der bygges moderne og store studielejligheder på den gamle slagterigrund. Hvis de projekter kan lykkes, har vi boliger til dem, der skal begynde på videregående uddannelser. Boligerne vil overgå hvad man kan finde i Aalborg, Viborg, Randers og Århus, men de vil have en fornuftig husleje. På den måde, kan vi i kommunen sikre, at vi har boliger til alle, uanset hvor i livet man befinder sig.

I kommunen har vi også fået et ungdomshus, som har åbent i skoleperioderne fra eftermiddag til aften. Det kan vi gøre bedre, så vi også har dækning udenfor skoleperioder og længere åben om eksempelvis fredagen. Og vi kan også udvide; vi skal da have et ungdomshus i alle de fire store byer i kommunen. Vi kan lave en bane til parkour, hvor de unge kan komme ud og brænde krudt af. Vi kan lave en skaterbane, for dem, der mangler et sted til at stå på skateboard. Og vi kan lave ordentlige cykel- og løbestier rundt i kommunen alt sammen tiltag der vil gavne sundheden og fremme motion blandt de unge.
Samtidig skal vi arbejde for bedre adgang til fjorden, så vi kan nyde Danmarks smukkeste fjord. Alt imens kommunen bliver til et sted, der har tilbud til alle igennem hele livet.
Dette er bare en del af min vision for Mariagerfjord Kommune, som jeg vil kæmpe for, hvis jeg bliver valgt ind i Byrådet. Jeg brænder for kommunen – og derfor er jeg også flyttet hjem igen.

Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Læs også: Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Læs også: Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte