Mariagerfjord og omegn
Mindeord
.Karsten Jensen skriver på egne vegne og på vegne af Øster Hurup Kraftvarmeværk følgende mindeord over Poul Sand, Siestavej 8, Øster Hurup født 8. December 1947, som afgik ved døden søndag d. 7. Juli 2013: Det var med stor sorg at vi fik beskeden om Poul´s død søndag morgen d. 7. Juli. Jeg har kendt […]
.
Karsten Jensen skriver på egne vegne og på vegne af Øster Hurup Kraftvarmeværk følgende mindeord over Poul Sand, Siestavej 8, Øster Hurup født 8. December 1947, som afgik ved døden søndag d. 7. Juli 2013:
Det var med stor sorg at vi fik beskeden om Poul´s død søndag morgen d. 7. Juli.
Jeg har kendt Poul i mange år og vi har begge siddet i bestyrelsen for Øster Hurup Kraftvarmeværk siden starten i 1997. Ja, vi var endda begge med i opstartsfasen i årene op til byggeriet begyndte. Det har været en fornøjelse at have Poul i bestyrelsen. Poul var en mand af få ord, men når han så endelig kom med en kommentar, var det en velovervejet kommentar, som alle lyttede til.
Samtidig med at Poul havde sin daglige gang som vandværksbestyrer deltog han aktivt i arbejdet på varmeværket, så udover titlen som bestyrelsesmedlem, var han også afløser for varmemesteren først Palle Christensen og her til sidst Benny Laursen.
Da Poul begyndte at blive syg, stoppede han i vandværket, men fortsatte i varmeværket både i bestyrelsen og som afløser. Under byggeriet af det nye halmanlæg sidste år, forsøgte Poul også at holde sig ajour, selvom sygdommen blev værre.
Men Poul gav ikke op hans største ønske var at kunne fortsætte som afløser for Benny når han blev rask nok til det. Poul deltog også i de bestyrelsesmøder, som han kunne holde til, så Betsy måtte være chauffør og køre ham op på varmeværket.
Poul holdt ud til det sidste og deltog i vores seneste bestyrelsesmøde 20/6, altså kun 3 uger før sin bortgang. Det siger noget om den vilje han havde.
Til slut går mine/vores tanker til Pouls familie Betsy, børn og børnebørn + hans bror Hans og søster Else Marie med familier, som jeg også har tilbragt mange timer sammen med.
Æret være Poul´s minde.
Med venlig hilsen
Karsten Jensen