.
Af Klaus Hansen
Mariagerhallen i Mariager danner i weekenden den 5. og 6. oktober, ramme om en stor international miniaturemesse, med kunsthåndværk i den internationale skala 1:12.
– Vi lover selv om det er småt, så byder vi på store oplevelser, vi har udstillere fra 8 lande, som normalt udstiller i storbyer som Chicago, New York, London, Paris, Milano og Barcelona, nu står der også Mariager på deres hjemmesider. Rigtig mange af udstillerne er IGMA artisans (International Guild of Miniature Artisans). I hvert fald, nu kommer Mariager på verdenskortet, lyder det fra arrangør Birthe Knuth.
Åbningstider for messen 2019: Lørdag den 5. oktober kl 11 til 17.
Søndag den 6. oktober kl 11 til 16.
Entre pris: Kr 60 for voksne, børn under 12 år gratis. Billetterne giver samtidig adgang til vores museum, Miniseum, som ligger lige uden for Mariager på Memstrupvej 1.
– I perioden 1996 til 2006 havde vi samme messe, på vores kro i Auning, messen var noget mindre, men en stor succes, vi havde 25 til 28 udstillere og lidt over 1000 besøgende, det var altid som nu, 1. weekend i oktober. På utallige opfordringer, gik vi i 2018 atter i gang og igen stor succes, slutter Birthe Knuth og håber at kunne sige på gensyn, vi lover, det bliver bestemt et besøg værd.