Minor om FCK-kamp: Det bliver specielt

14. september 2019

.AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN – Det bliver da specielt. Også efter der er kommet lidt mere fokus med, at de jo har fået en ny spiller. Det bliver da sjovt, men jo, det er da en af de store klubber i Danmark, og det er altid ekstra sjovt at måle sig med dem, siger Rasmus…

.
AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

– Det bliver da specielt. Også efter der er kommet lidt mere fokus med, at de jo har fået en ny spiller. Det bliver da sjovt, men jo, det er da en af de store klubber i Danmark, og det er altid ekstra sjovt at måle sig med dem, siger Rasmus Minor og sætter ord på muligheden for at skulle stå over for FCKs nye spiller Nicklas Bendtner.

– Det er ikke noget, jeg tænker sådan synderligt over. Jeg synes bare, det er er fedt for dansk fodbold at hive sådan en stor, stærk spiller hjem. Så det glæder jeg mig bare til. Det bliver en fed udfordring.

Det har været en god træningsuge på Amerikavej, og derfor tror Rasmus Minor også på, at Hobro-spillerne leverer en god præstation mod F.C. København på søndag.

– Jeg synes, vi først og fremmest har haft et par gode fridage, men samtidig har folk været dygtige i de fridage til at gøre lidt ekstra. Så vi har haft en rigtig god træningsuge, og jeg synes, det ser lovende ud. Det håber jeg, vi tager med på banen på søndag, så er jeg sikker på, vi nok skal levere en god præstation.

Med gratis hjemmeholdsbilletter sponsoreret af DS Gruppen forventes der mange mennesker på DS Arena til søndagens kamp, og det er noget, man som spiller sætter pris på.

– Det giver sådan nogle små ting, som kan afgøre kampe. Jeg synes, der sker nogle spændende ting i Hobro med fankulturen, og det er megafedt. Det mærker vi både på hjemmebane, men vi mærker det også på udebane.

– Og stort tillykke til DS Gruppen skal der lyde herfra. Det betyder meget for sådan en lille klub som os, at der er så stor opbakning, og jeg håber, vi kan give en god gave til DS Gruppen, men også til alle fansene her på søndag, slutter Rasmus Minor.

Der er kampstart mod F.C. København på DS Arena søndag klokken 16.00.

Der er stadig gratis hjemmeholdsbilletter, sponsoreret af DS Gruppen, som ikke er blevet hentet hos Spar Nord og Jutlander Bank i ugens løb. De sidste billetter kan afhentes ved indgangen til DS Arena fra søndag klokken 14.45. Billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet.

Hobro og omegn

Se flere artikler