AF Jan Andersen (V) Byrådsmedlem Mariagerfjord Kommune
Først vil jeg gerne sende en stor tak for de mange positive respons, som jeg har modtaget i forbindelse med min indmeldelse i Venstre.
Mange har spurgt mig, hvad skal du nu lave i dit byrådsarbejde?.
Mit arbejde fortsætter uændret. Jeg vil stadigvæk være formand for Udvalget for Sundhed og Omsorg ligesom jeg stadigvæk vil have plads i Økonomiudvalget.
I udvalget for Sundhed og Omsorg har vi arbejdet med mange ting, og der er mange visioner, som vi gerne vil lykkedes med Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at leve, bo og arbejde.
I Økonomiudvalget har vi fokus på sikker drift. Hvor budgetter og udgifter hænger sammen og vi kan skabe råderum til investeringer og fastholde vores service.
En lille ændring sker der dog, idet jeg flytter plads i byrådssalen og derfor kunne jeg torsdag aften sige pænt goddag til mine nye sidekammerater – Jørgen Pontoppidan og Helle Mølgaard.
Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse under mit første byrådsmøde som Venstre-mand og glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde, som jeg oplever i byrådsarbejdet og den fælles vilje til at lave fælles løsninger og beslutninger til glæde og gavn for borgerne i Mariagerfjord.
Glædelige jul og godt nytår alle sammen.