Mød forfatter Anne-Marie Vedsø i Hobro i dag

29. september 2023
Mød forfatter Anne-Marie Vedsø i Hobro i dag

Dansk jernalder vækkes til live

Der er god grund til at møde op på Hobro Bibliotek fredag d. 29. september kl. 16.00, når Mariagerfjord Bibliotekerne og Nordjyske Museer inviterer indenfor til forfatterforedrag. Denne aften kan du nemlig møde forfatter Anne-Marie Vedsø i samtale med Pia Renée Bechmann. Det kommer til at handle om forfatterens romanserie: “Vølvens vej”.

“Vølvens vej” foregår i dansk jernalder og åbner den nordiske mytologi for læseren i en episk fortælling om magt, ære, blodhævn og stærke kvinder. Første bind i serien vandt DR Romanprisen 2022, og serien bliver oversat til 8 sprog. Seriens tredje bind udkom i august, så man kan lige nå at læse den inden foredraget. Har man ikke læst serien endnu kan man stadig se frem til en interessant aften, for Anne-Marie Vedsø vil også fortælle om de nordiske myter, hendes brug af dem i sine værker og om de danske oldtidsminder, som spiller en rolle i fortællingen.

Nordisk mytologi i fiktionen
Vær med til en spændende aften, hvor du ikke bare kan blive klogere på Anne-Marie Vedsøs forfatterskab, men også de nordiske myter og danske oldtidsminder. Arrangementet er gratis, men kræver billet, der kan hentes på Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside: www.mariagerfjordbibliotekerne.dk.