Nyheder
Mølledag med spillemænd, hestevognskørsel og skattejagt
.Af Lise Andersen, museumsinspektør, mag.art. Mange af vores gamle møller lever i dag en stille tilværelse, hvor frivillige møllepassere og museumsfolk kæmper for at bevare både bygningerne og håndværket. Mere end 4.500 møllebygninger er forsvundet de sidste 100 år, så det er vigtigt at værne om de sidste. Een dag om året forsøger de mange […]
.
Af Lise Andersen, museumsinspektør, mag.art.
Mange af vores gamle møller lever i dag en stille tilværelse, hvor frivillige møllepassere og museumsfolk kæmper for at bevare både bygningerne og håndværket. Mere end 4.500 møllebygninger er forsvundet de sidste 100 år, så det er vigtigt at værne om de sidste. Een dag om året forsøger de mange møllepassere at henlede opmærksomheden på det vigtige arbejde, som de udfører til gavn for den fælles kulturarv. Den 15. juni er det Dansk Mølledag. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvis formål er at øge befolkningens forståelse for vigtigheden af, at vi bevarer de sidste af vore gamle vand- og vindmøller.
20 år med Havnø Mølle
I år er det nøjagtig 20 år siden, at museet i Hadsund fik ansvaret for bevaringen af den dengang helt for- faldne Havnø Mølle. Nationalmuseet havde forsøgt at restaurere møllen som beskæftigelsesprojekt i 1970erne, men havde opgivet. Planen var derfor at ophæve fredningen og flytte møllen til Vibæk på Als, hvor en gammel vindmølle var blevet brændt ned. Museumsinspektør Lise Andersen skrev på vegne af museet til fredningsmyndigheden og protesterede mod nedrivningsplanerne, og sammen med den daværende formand for museumsforeningen, Poul Knudsgård, fik hun et møde i stand med ejeren af møllen, godsejer Carl Lüttichau.
Lüttichau var særdeles imødekommende og ville gerne bevare møllen, men kunne ikke overskue opgaven, efter at Nationalmuseet havde givet op. Det endte dog med, at han forærede møllen til museumsforeningen, og museumsinspektøren kunne gå i gang med at stampe penge op af jorden til istandsættelsen. Over en 7-årig periode lykkedes det at finde de nødvendige millioner.
Restaureringen blev hovedsageligt finansieret af fredningspenge og tilskud fra de store fonde, men der var også en meget stor opbakning fra lokal side både private og firma- er støttede op om restaureringen, som blev afsluttet i september 2001. I alle de 20 år har Havnø Mølle og de frivillige møllepassere deltaget i den årlige mølledag, og i år satser vi på en særlig festlig dag, hvor vi fejrer jubilæet. Vi håber, at vejrguderne er med os og sender lidt vesten- vind, så vi kan få malet hvede- og rugmel, og så store og små kan få et indtryk af, hvordan de mange tusinde møller, der i 1800-tallet stod spredt omkring i landet, forvandlede korn til mel.
Spillemandsmusik og hjemmebagt møllekage
Bliver man lidt tør i halsen af melstøvet, kan man i teltet købe kaffe med hjemmebag af mel malet på møl- len. Om eftermiddagen er der musikalsk underholdning ved Rebild spillemænd, og man har også mulighed for at køre en tur i det smukke landskab i Anders hestevogn.
Find møllerens pibe!
For børn og barnlige sjæle arrangeres der skattejagt. Jagten går ud på at finde møllerens pibe, som han har mistet. Du får udleveret et skattekort med instrukser om, hvordan du finder frem til 5 skattekister. I hver skattekiste finder du en lap papir med nogle ord. Når du sætter ordene sammen, finder du ud af, hvor mølleren har lagt sin pibe. Hvis du finder den, får du en lille gave som tak. For de meget avancerede er skattekisterne også angivet på kortet med koordinater, så man kan tage sin gps eller smartphone til hjælp.