Nyheder

Monstre og genfærd på gaden i Hadsund

Tekst og foto af: Simon James Pettitt

Monstre og genfærd på gaden i Hadsund
31. oktober 2015
Af Redaktion

.

Det skabte overraskelse og så latter, da en gruppe mostre, genfærd og zombier gæstede Open by night i Hadsund. De var alle sammen elever fra Østerskov Efterskole.

Nu er jeg ikke bange for dig mere! udbryder pigen stolt og tager det store behårede monster i hånden. Det havde ellers været tæt på tårer første gang hun så uhyret med de store horn i Hadsunds gågade.

Scenen udspillede sig til Open By Night, der i anledning af Halloween, var pyntet op til (u)hygge, og det hele blev lige lidt ekstra skræmmende, da otte elever fra Østerskov Efterskole dukkede op klædt ud som forskellige skrækkelige skikkelser.

For eleverne var det blot endnu en mulighed for at udtrykke deres passion og hobby. Østerskov Efterskole er nemlig en rollespilsefterskole, og undervisningen foregår via læringsrollespil, som gør det at lære til noget nyt og legende.

Men eleverne er også aktive med rollespil i fritiden, så derfor var det ganske naturligt at lægge vejen forbi Hadsund, når nu handelsstandsforeningen spurgte om de ville komme og live gågaden lidt op i dagens anledning.

Der sker også løbende aktiviteter for børn og unge på skolen. Læs mere om Østerskov Efterskole her

Eventyr i Kulturhuset i Arden: Dragen i bjerget

Læs også: Eventyr i Kulturhuset i Arden: Dragen i bjerget