Mariagerfjord og omegn
Moonjam besøgte Frikvarteret i Hadsund
.Lørdag havde Frikvarteret besøg af Moonjam. Fra start var der god stemning blandt tilhørerne. 300 publikummer var klar til at tage i mod Moonjam. Dejligt med den gode opbakning til vore koncerter. Som noget nyt har Frikvarteret ved de 2 sidste koncerter afprøvet en blanding af dels siddende publikum dels stående publikum. Vi har fået […]
.
Lørdag havde Frikvarteret besøg af Moonjam. Fra start var der god stemning blandt tilhørerne. 300 publikummer var klar til at tage i mod Moonjam. Dejligt med den gode opbakning til vore koncerter.
Som noget nyt har Frikvarteret ved de 2 sidste koncerter afprøvet en blanding af dels siddende publikum dels stående publikum. Vi har fået mange positive tilkendegivelser for dette forsøg og det vil blive brugt ved senere koncerter.
Allerede inden dørene blev åbnet var der en lille kø af folk, som ville have for dem – de bedste pladser. Blandt publikum var der et par stykker som var kommet fra København til Hadsund bare for at hører Moonjam. Den ene var endda på besøg fra Canada. Så man kan med lidt god vilje sige, at Frikvarteret har haft sit internationale gennembrud eller..
Første sæt var præget af instrumentalnumre, ikke mindst med Moonjams karakteristiske Saxophone, en lyd , der bare ikke kan forveksles med andre band.
Sangene fra Raining in Asia udgjorde en god del af repertoiret i andet sæt, sammen med de klassiske Moonjam Flashback-hits, men også med helt nye sange som er skrevet i forbindelse med Mortens debut som krimiforfatter; den delvist selvbiografiske Moonjam-gyser: Bandet og den uskyldige morder, hvor musikalbummet og romanen faktisk deler titel.
Hele koncerten var krydderet med små fortællinger og anekdoter fra Morten Kjærså.
Under hele koncerten var publikum medlevende og der blev da også vist nogle dansetrin foran scenen. Nogle mere kunstfærdige end andre.
Frikvarterets næste koncert med Poul Krebs med band den 17. maj er udsolgt, men allerede den 7. september får vi besøg af Rugsted Kreutzfeld og den 26. oktober af Lars H.U.G.
Husk kun med din deltagelse kan vi hente gode kunstnere til Hadsund.
Håber vi ses.